Lyngby Boldklub skriver fire år med Magnus Warming

Magnus Warming vender tilbage til De Kongeblå, hvem han tidligere har repræsenteret med succes. Offensivspilleren har fået en fire-årig kontrakt.

Rygterne har svirret, og nu kan vi med stor glæde offentliggøre, at Magnus Warming vender tilbage til Lyngby Boldklub, som han forlod tilbage i 2021, hvor han blev solgt til Serie A-klubben, Torino.

Sidenhen har den tekniske stærke kantspiller både gjort sig i Italien, Tyskland og Norge, men nu er tiden heldigvis igen kommet til, at han kan trække den kongeblå trøje over hovedet og atter underholde fansene på Lyngby Stadion.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen glæder sig over at have Warming tilbage i truppen.

– Vi er enormt glade for at kunne byde Magnus velkommen tilbage i Lyngby Boldklub. Han havde et rigtig godt ophold her i klubben for tre-fire år siden, og vi tror på, at vi sammen kan ramme det niveau igen og samtidig lægge yderligere på hans udvikling, siger Nicas Kjeldsen inden, at han fortsætter.

– Magnus har jo lidt af den her x-faktor i offensiven, som vi har søgt. Han kommer med en masse fart og nogle kompetencer i især en-mod-en spillet, som vi er enormt glade for at få ind. Vi glæder os over, at Magnus igen er Lyngby Boldklub-spiller, slutter fodboldchefen.

Glad for at være tilbage

Magnus Warming har været vidt omkring siden hans skifte fra Lyngby Boldklub til Torino tilbage i sommeren 2021.

Selvom oplevelserne og erfaringerne har været store og mange, så glæder kantspilleren sig over nu at være tilbage i kongeblåt, hvorfra han kun har gode minder.

– Jeg havde en fantastisk tid i Lyngby Boldklub sidst jeg var her, så jeg glæder mig virkelig meget igen at blive en del af fællesskabet og den særlige ånd, der er i klubben. Jeg har selv været meget opsøgende omkring skiftet til lige netop Lyngby, så jeg er bare virkelig glad for, at jeg nu igen kan kalde mig kongeblå, siger Magnus Warming, som ser frem til gensynet med Lyngby Boldklub.

– Jeg glæder mig meget til at løbe ud foran fansene. Jeg har fra afstand kunne følge med i, at opbakningen kun er blevet større siden sidst jeg var her, så jeg glæder mig til selv at opleve den, slutter Warming.

Magnus Warming havde allerede her til formiddag første træning på Lundtoftevej.

#SammenForLyngby

https://lbklive.dk/globalwarming

Sunweb og Lyngby Boldklub indgår partnerskab – kickstarter samarbejdet til AGF-kamp

Æresmedlem Hans Bjerg-Pedersen fylder 80 år

U15 sejr på Akademi Dag

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev