Lyngby Boldklub lejer stærk tysk målmand

Jonas Krumrey er kongeblå for resten af indeværende sæson, da han kommer til på en lejeaftale fra østrigske RB Salzburg. 

Tidligere på dagen kunne vi byde velkommen tilbage til Magnus Warming, men han var ikke det eneste nye ansigt, der i dag var at finde i Lyngby Boldklub.

Også den tyske målmand Jonas Krumrey var i dag til stede på Lundtoftevej, og her vil han være i resten af denne sæson, da han kommer til på en lejeaftale fra RB Salzburg.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen glæder sig over tilføjelsen af den 20-årige og 193 cm. høje målmand.

– Vi har ønsket at øge konkurrencen omkring målmandsposten yderligere, og det er vi rigtig glade for at have gjort med tilføjelsen af Jonas, siger Nicas Kjeldsen og fortsætter.

– Jonas har et rigtig stort potentiale, og han er også en målmand, som de fortsat tror rigtig meget på i Salzburg, hvor han er tiltænkt en vigtig plads i fremtiden. Vi glæder os til at få ham ind i vores stærke træningsmiljø og målmandsteam, hvor der er en sund konkurrence om pladsen i målet.

Vil suge værdifulde erfaring til sig

Jonas Krumrey har været en del af et utroligt stærkt miljø i RB Salzburg, hvor han dog endnu har sin seniordebut til gode.

Selv håber han, at opholdet i Lyngby Boldklub vil være med til at modne ham yderligere ligesom han også glæder sig til at bidrage hos De Kongeblå, som han har hørt meget godt om.

– Jeg er rigtig glad for den her chance og for, at Lyngby Boldklub tror på mig. Det er for mig personligt et vigtigt skridt i min udvikling forhåbentlig at komme til at spille i en så stærk række, som Superligaen er, så jeg vil bare suge en masse værdifuld erfaring til mig og bidrage alt det, som jeg overhovedet kan, siger Jonas Krumrey og fortæller om sit kendskab til Lyngby Boldklub.

– Jeg kendte ikke enormt meget til Lyngby Boldklub før jeg hørte om interessen for mig, men derefter har jeg selvfølgelig fulgt med og undersøgt, hvad det er for en klub. Jeg er også blevet fortalt meget godt om klubben af Maurits Kjærgaard i Salzburg. Mit indtryk af, at Lyngby Boldklub er en klub med gode og sunde værdier, at man tror meget på de unge, og at der er en særlig familiær følelse omkring klubben. Det kan jeg sagtens se mig selv i, og jeg glæder mig til for alvor at komme i gang og få hilst på fansene, slutter Krumrey.

Jonas Krumrey præsenteres af Lauren Erhvervsrengøring.

#SammenForLyngby

Sunweb og Lyngby Boldklub indgår partnerskab – kickstarter samarbejdet til AGF-kamp

Æresmedlem Hans Bjerg-Pedersen fylder 80 år

U15 sejr på Akademi Dag

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev