Jensen: Føler mig stærkere end længe

Magnus Jensen var i søndags for første gang siden april tilbage i startopstillingen, og midterforsvareren føler sig fysisk stærkere end længe.

D. 21. april kom Magnus Jensen slemt til skade i en vigtig udekamp mod Viborg, men via hårdt arbejde og målrettethed, er han kommet flot tilbage i den kongeblå trøje.

I sidste weekend var han så tilbage i startopstillingen for første gang siden skaden, og selv føler midterforsvareren sig da også stærk.

– Det har været en lang kamp at nå hertil, men jeg føler til gengæld også, at jeg nu står stærkere rent fysisk end meget længe. Det har været pisse irriterende at sidde ude, men roen til genoptræningen har alligevel givet mig en god ballast, så jeg nu kan blive den bedste udgave af mig selv, siger Magnus Jensen, som nød at være tilbage blandt de startende 11.

– Det var stort for mig, og selvom det selvfølgelig var en hård kamp, så nød jeg det og følte, at jeg løb rundt med et smil på læben i samtlige 90 minutter.

Fredag aften venter FC Midtjylland hjemme på Lyngby Stadion, og det er en kamp, som den store midterforsvarer ser frem til.

– Det er endnu en hjemmekamp mod et af topholdene, og selvom de på papiret er hårde, så synes vi, at de er fede at spille. Der er ekstra gang i Lyngby Stadion, og vi har fine erfaringer med FC Midtjylland på eget græs – så vi tror selvfølgelig på os selv og på point, slutter Jensen.

Der er kampstart i morgen kl. 19:00, og du kan købe billetter til kampen her.

Magnus Jensen præsenteres af Freddys Bar.

Sunweb og Lyngby Boldklub indgår partnerskab – kickstarter samarbejdet til AGF-kamp

Æresmedlem Hans Bjerg-Pedersen fylder 80 år

U15 sejr på Akademi Dag

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev