Gytkjær: Vi glæder os til at mærke Lyngby Stadion igen

Frederik Gytkjær glæder sig til mandagens hjemmekamp mod FC København og ikke mindst til mødet med de kongeblå fans.

Det er små to måneder siden, at Frederik Gytkjær og resten af Lyngby-mandskabet kunne række armene i vejret i Hvidovre, juble med fansene og efterfølgende blive taget fantastisk imod af selv samme fans hjemme på Lundtoftevej.

Nu er det dog endelig ved at være tid igen, og i morgen gæster FC København Lyngby Stadion.

Frederik Gytkjær ser frem til opgaven, men lige så meget til at løbe ind foran et tændt Lyngby Stadion.

– Det bliver fantastisk at løbe ind på Lyngby Stadion til en stor kamp igen. Jeg glæder mig helt vildt til at mærke fansene igen og til bare at komme ud og arbejde stenhårdt for dem og klubben. Det er dejligt, at vi endelig skal til at i gang igen, fortæller angriberen.

Sæsonpremieren er på papiret en hård en af slagsen, da det er FC København, der gæster Lundtoftevej.

Det gjorde de også i sidste sæson, og selvom holdet fra Østerbro vandt den dyst, så husker Gytkjær også, hvor tæt De Kongeblå var på point.

– Jeg tror faktisk, at det er et fint tidspunkt at møde FC København på. Vi gjorde det samme i sidste sæson, og der spillede vi faktisk en rimelig jævnbyrdig kamp, hvor vi var tæt på at få et enkelt point. Holdene i Superligaen er måske ikke helt oppe i gear endnu, og det kan godt flytte nogle afgørende procenter, der sammenholdt med vores fans, kan blive afgørende. Vi tror på vores chance, siger Gytkjær.

Der er kampstart mandag kl. 19:00, og du kan stadig nå at købe billetter til kampen her.

Frederik Gytkjær præsenteres af Replay.

Mandagens kamppartner er Musik i Gentofte.

#SammenForLyngby

Status på vores udlejede kongeblå spillere

Programmet for resten af efteråret er klar

Tag med fanbussen til Aalborg

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev