Anton Mayland udlejes til Hillerød

Det kongeblå målmandstalent sendes på græs hos NordicBet Liga-klubben Hillerød i hele den nye sæson.

På Lundtoftevej render yderst talentfulde Anton Mayland i øjeblikket rundt og træner med førsteholdet.

Her gør det 17-årige målmandstalent det fremragende, og Maylands fodboldfremtid er lys. Mayland er dog endnu ikke i spil til minutter på førsteholdet, hvorfor han nu udlejes til Hillerød den kommende sæson.

Head of Goalkeeping Thomas Villadsen roser Anton Mayland og er sikker på, at udlejningen vil ruste ham til en lys fremtid i kongeblåt.

– Anton har vist stort potentiale, og vi tror på han kan tage nogle solide skridt ved denne udlejning. Han har præsteret godt på U19/Future Cup niveau og har dermed brug for at blive udfordret på et endnu højere niveau hver dag, hvor han samtidig kan øve sig i at være kompetitiv ift. konkurrere om spilletid som førstemålmand i et godt setup, hvilket Hillerød har, siger Thomas Villadsen inden, at han fortsætter.

– Det skal gøre ham stærkere, endnu mere moden som spiller, samt konkurrencedygtig til når han kommer tilbage til Lyngby næste sommer. Vi tror på Anton har evnerne både menneskeligt og kompetencemæssigt til at udvikling sig til en rigtig dygtig keeper i fremtiden.

En god mulighed

17-årige Anton Mayland glæder sig ligesom sin målmandstræner over muligheden for at komme tættere på spilletid for et førstehold, og han ser frem til at udvikle sig yderligere i Hillerød.

– Jeg synes, at det er en rigtig god mulighed for mig. Der er ingen tvivl om, at jeg føler, at jeg har lært rigtig meget ved at træne med førsteholdet her i Lyngby, og jeg føler mig klar til at spille en større rolle. Jeg tager til Hillerød med stor ydmyghed og tro på, at jeg kan lære endnu mere og blive endnu bedre rustet til fremtiden, siger Anton Mayland.

Anton Mayland kan allerede i morgen komme i kamp for Hillerød, når de hjemme tager imod Hobro i NordicBet Ligaens første runde.

#SammenForLyngby

Status på vores udlejede kongeblå spillere

Programmet for resten af efteråret er klar

Tag med fanbussen til Aalborg

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev