Lyngby Boldklub forlænger et halvt år med Hamalainen

Brian Hamalainen er også kongeblå i den kommende halvsæson, da forsvarsspilleren har forlænget sin kontrakt frem til nytår.

En kulturbærer og en vigtig del af, at Lyngby Boldklub også efter sommeren spiller i 3F Superligaen, har forlænget sin aftale frem til nytår.

Brian Hamalainen har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse, og det glæder naturligvis fodboldchefen, Nicas Kjeldsen.

– Med Gustav Mortensen ude for at jagte spilletid i Vendsyssel, så giver det rigtig god mening for os at Brian fortsætter det kommende halve år. Brian er topprofessionel og en kulturbærer, men han viste også mod slutningen af sidste sæson, at han stadig har højt niveau, og at han kan gøre en stor forskel for os. Han havde en stor andel i, at vi endte med at klare den i Superligaen, så vi er naturligvis glade for, at vi nu fortsætter samarbejdet, siger Nicas Kjeldsen.

Brian Hamalainen selv glæder sig naturligvis også over, at han det kommende halve år stadig kommer til at have sin daglige gang på Lundtoftevej.

– Jeg er rigtig glad for, at jeg skal starte op med drengene på mandag, og jeg glæder mig til det kommende halve år. For mig var det udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt jeg skulle fortsætte karrieren, og ikke et spørgsmål om det lige skulle være i Lyngby Boldklub. Lyngby Boldklub er det eneste rigtige sted for mig, og jeg føler stadig, at jeg kan bidrage, siger Hamalainen inden, at han fortsætter.

– Klubben og menneskerne i den betyder rigtig meget for mig, og jeg er glad hver dag, jeg møder ind på Lundtoftevej. Nu glæder jeg mig bare til kommende sæson, der igen bliver enormt spændende for os.

Brian Hamalainen præsenteres af SehgalGroup.

#SammenForLyngby

Foto: Fodboldbilleder.dk

Status på vores udlejede kongeblå spillere

Programmet for resten af efteråret er klar

Tag med fanbussen til Aalborg

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev