Lyngby Boldklub forlænger med Andreas Bjelland

Andreas Bjelland har sat sin signatur på en ny 1-årig kongeblå kontrakt.

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at Andreas Bjelland og Lyngby Boldklub har forlænget samarbejdet for endnu en sæson.

Andreas Bjelland har igen i denne sæson spillet en stor rolle i sikringen af endnu en sæson i 3F Superligaen, og fodboldchef Nicas Kjeldsen glæder sig da også over, at De Kongeblå også i den kommende sæson råder over forsvarsspillerens store kvaliteter både på og udenfor banen.

– Det er en kæmpe kapacitet for os at have en spiller som Andreas i Lyngby Boldklub, og det gælder både på og udenfor banen. Han er altid garant for en topprofessionel indsats, og han er en fantastisk rollemodel for vores mange unge og talentfulde spillere i Lyngby Boldklub. Jeg er utrolig glad for, at vi også har glæden af ham i den kommende sæson, siger Nicas Kjeldsen.

Med 122 kampe for De Kongeblå, en stor stemme i omklædningsrummet og ikke mindst en fortid på klubbens akademi, er det da heller ikke en Hr. hvem som helst, som har sat sin signatur på en ny kontrakt med klubben.

Selv glæder midterforsvareren sig også over kontraktforlængelsen.

– Jeg har aldrig rigtig været i tvivl om min lyst til at fortsætte i Lyngby Boldklub. Vi har haft en aftale på plads et stykke tid, og det har egentlig været irrelevant om det hed Superliga eller 1. division efter sommerferien. Det afgørende for mig er klubben, og jeg elsker at være i Lyngby Boldklub, siger Andreas Bjelland, som fortsat føler, at han kan bidrage.

– Det er ingen hemmelighed, at kroppen ikke bliver yngre, men jeg føler, at jeg stadig har masser at give til både klubben og holdet, så jeg glæder mig over at have forlænget og til at komme i gang igen efter sommerferien, slutter han.

Andreas Bjelland præsenteres af Ellemand & Lilløen.

#SammenForLyngby

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products