En Friend of Lyngby er gået bort

Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Frederik Heegaard er gået bort. Æret være hans minde.

For seks år siden stod Lyngby Boldklub på konkursens rand, men en række personer ville det anderledes og lagde et enormt stykke arbejde i at redde klubben.

En af de personer var Frederik Heegaard, som sidenhen har været medlem af Friends of Lyngby, og det er med stor sorg, at vi må meddele, at han mandag sov ind med familien ved sin side.

Frederik var fra første dag aktiv i redningen af Lyngby Boldklub, og han bidrog både med en større investering og ikke mindst hårdt arbejde som næstformand i bestyrelsen i LBK A/S.

Sammen med ledelsen var Frederik en uvurderlig hjælp i forbindelse med oprydningen og det store arbejde med at få sat struktur på Lyngby Boldklub.

Frederik var drevet af stor kærlighed til klubben – en kærlighed, der både er givet videre til børn og børnebørn.

Alle i Friends of Lyngby er berørte af situationen, og sender alle de bedste tanker til Frederiks familie og nærmeste.

Æret være Frederik Heegaards minde.

#SammenForLyngby

Foto: Fodboldbilleder.dk

20-0: Lokalplanen for nyt stadion stemt igennem

Kongeblåt talent udtaget til U17-landsholdet

Akademiet besøgte Philadelphia Union: En meget inspirerende tur