Bedste placering nogensinde: Akademiet får igen fire stjerner

DBU har her til eftermiddag uddelt stjerner i licenssystemet, og her har Lyngby Boldklub opnået klubbens bedste resultat nogensinde med en placering som nummer seks i Danmark.

Hvert andet år uddeler DBU deres stjerner i licenssystemet, hvor akademierne i de danske fodboldklubber vurderes, rangeres og herefter placeret i hvilke rækker ungdomsholdene kan spille i. Er man i top-14, får U15, U17 og U19 status af ligahold, hvilket er bedste række for Akademi-holdene.

For anden gang i træk er Lyngby Boldklub blevet tildelt fire stjerner, men samtidig er De Kongeblå hoppet en enkelt plads op, hvorfor man nu står som værende det sjette bedste Akademi i Danmark, hvilket er det bedste resultat nogensinde.

Akademichef i Lyngby Boldklub, Marcus Oxe, glæder sig over resultatet og roser samtidig alle omkring Akademiet i Lyngby Boldklub.

– Vi er naturligvis rigtig glade for, at vi igen har fået fire stjerner, og vi er tilfredse med, at vi går frem i rangeringen. Resultatet kommer af hårdt arbejde, høj kontinuitet og ikke mindst et godt og solidt stykke håndværk fra vores trænere og specialister på Akademiet, siger Oxe inden, at han fortsætter.

– Det er godt gået af alle, og selvom det naturligvis altid er rart med en blåstempling fra en anden instans end os selv, så glæder vi os især over den store udvikling, som vi også selv oplever i hverdagen. Vi rykker os hele tiden og fremtiden tegner lys for Akademiet i Lyngby Boldklub.

De fire stjerner kommer på baggrund af en række parameter, som DBU har bedømt klubberne på. Herunder strategi, produktivitet, spillestil, scouting- og rekrutteringsprocesser m.m.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

#FremtidenErKongeblå

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products