Bjelland: Vi skal stadig holde fokus

Andreas Bjelland og resten af truppen glæder sig til dagens kamp, hvor midterforsvareren kalder på stort kongeblåt fokus.

Der venter Lyngby Boldklub endnu et brag af en kamp, når der i aften kl. 18:00 fløjtes til kamp i Nørreskoven mod Vejle BK, der ligesom De Kongeblå kæmper for endnu en sæson i 3F Superligaen.

Andreas Bjelland og co. tog en flot og vigtig sejr i Odense senest, men den kamp er ifølge midterforsvareren allerede ude af systemet og øjnene er rettet stift mod dagens opgave.

– Det ser godt ud for os nu, men der er absolut intet afgjort endnu. Så oplevelsen i fredags er selvfølgelig lagt i rygsækken, men allerede dagen efter OB-kampen var fokus fuldstændig rettet mod dagens kamp mod Vejle. Vi skal ud at fortsætte de takter, som vi har vist i de to sidste kampe, og der er behov for, at vi er knivskarpe, siger Andreas Bjelland inden, at han uddyber.

– Vi føler, at vi er rigtig godt kørende, men det er Vejle også. De har ligesom os taget to sejre i træk, og de har også en god hjemmebane med stor opbakning. Så vi skal være klar fra start og være fokuserede hele kampen igennem, hvis vi skal tage sejren med hjem, siger Bjelland.

Der er på forhånd meldt, at der kommer masser af kongeblå fans i Nørreskoven, og det betyder ifølge forsvarsspilleren meget for holdet.

– Jeg synes, at det er en voldsomt god opbakning, vi får fra fansene. De har været med os i hele sæsonen, men det er som om, at de lige har givet den et ekstra gear her i slutfasen. Det er fantastisk, for det er lige, hvad vi har behov for lige nu. Jeg glæder mig til at se dem i Vejle, slutter Bjelland.

Der er kampstart i aften kl. 18:00.

Andreas Bjelland præsenteres af Ellemand & Lilløen.

#SammenForLyngby

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products