Amon: Det bliver en spændende afslutning

Jonathan Amon ser frem til sæsonens sidste fire kampe, som han forventer bliver et hundeslagsmål i bunden af Superligaen.

Spændingen i Superligaen er på sit absolut højeste i øjeblikket, og inden for de næste 17 dage venter der hele fire kampe, hvor det hele skal afgøres.

Lyngby Boldklub har fået et godt afsæt til de sidste kampe, da det senest blev til en vigtig 2-1-sejr over Randers FC.

En af de spillere, der havde store aktier i den sejr, var Jonathan Amon, som på det seneste har bidt sig godt fast i startopstillingen og gjort det flot.

– Det var en utrolig vigtig sejr for os i sidste weekend, og jeg synes også, at vores præstation retfærdiggjorde sejren. Vi bygger hele tiden på i øjeblikket, så vi går ind til slutprogrammet med stor selvtillid og glæde over, hvor vi pt. er som hold. Det bliver utroligt spændende og et hundeslagsmål til det sidste, siger Amon inden, at han ser frem mod morgendagens kamp mod OB.

– Det bliver akkurat så tæt, som det jo nærmest er hver uge i den her række. Der er ingen grund til at forvente andet. Så vi skal være fuldstændig klar fra start og ellers bare fortsætte med at gøre de ting, som vi gjorde så godt mod Randers. Jeg ser frem til endnu en sjov og spændende kamp.

Der forventes god kongeblå opbakning fredag aften, og det glæder angriberen, at de også har de stærke kongeblå fans i ryggen i Odense.

– De er virkelig med til at give os de afgørende procenter i øjeblikket, og jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at det især er på hjemmebane, at vi klarer os godt i øjeblikket. Det er fantastisk flot, at de kommer til at møde så talstærkt op, og det giver os kun endnu mere tro på os selv, slutter han.

Jonathan Amon præsenteres af Sehgalgroup.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products