Kolbeinn Finnsson på rundens hold

Islandske Kolbeinn Finnsson spillede fredag en flot kamp på Lyngby Stadion, og det har nu givet ham en plads på både Superligaens og bold.dk’s udgave af rundens hold.

Fredag aften spillede Lyngby Boldklub 1-1 hjemme mod Vejle BK, og selvom vi gerne ville have haft alle tre point, var der flere flotte kongeblå præstationer.

En af dem stod Kolbeinn Finnsson for, da han blandt andet leverede en flot assist til Sævar Magnussons 1-0-kasse. Derudover var ‘Kolle’ sikker i defensiven og havde undervejs ligeledes selv bud efter en scoring med et godt forsøg fra distancen.

Præstationen er ikke gået ubemærket hen, hvorfor både Superligaen og bold.dk har ham på venstreback på rundens hold.

#SammenForLyngby

FLERE NYHEDER

Lyngby Boldklub indgår partnerskab med Den Kongelige Ballet

Lyngby Boldklub inviterer til påskecamp for U7–U12

Storskærm i Carl Ras Loungen og fanbus til Horsens