Kolbeinn Finnsson på rundens hold

Islandske Kolbeinn Finnsson spillede fredag en flot kamp på Lyngby Stadion, og det har nu givet ham en plads på både Superligaens og bold.dk’s udgave af rundens hold.

Fredag aften spillede Lyngby Boldklub 1-1 hjemme mod Vejle BK, og selvom vi gerne ville have haft alle tre point, var der flere flotte kongeblå præstationer.

En af dem stod Kolbeinn Finnsson for, da han blandt andet leverede en flot assist til Sævar Magnussons 1-0-kasse. Derudover var ‘Kolle’ sikker i defensiven og havde undervejs ligeledes selv bud efter en scoring med et godt forsøg fra distancen.

Præstationen er ikke gået ubemærket hen, hvorfor både Superligaen og bold.dk har ham på venstreback på rundens hold.

#SammenForLyngby

Lyngby Boldklub tilknytter analytiker

Billetsalget til første hjemmekamp er åbnet: Nyt billettiltag ser dagens lys

Akademiet er kommet godt fra start i 2025

0
    0
    Din kurv