Fredags-remis på Lyngby Stadion

Lyngby Boldklub var foran ved pausen, men måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Vejle Boldklub i aftenens kamp.

Alt kan ske på Lyngby Stadion en fredag aften, og det lignede da også længe en magisk aften med god stemning på lægterne og tre point til De Kongeblå.

Vejle fik dog i anden halvleg desværre sat en stopper for festen.

Lyngby Boldklub startede kampen bedst, men det var gæsterne fra Nørreskoven, der kom frem til kampens først større chance.

German Onughka blev spillet alene igennem i højresiden, hvorfra han fik sendt en god afslutning afsted mod det lange hjørne. Jannich Storch var dog klar i buret og præsterede en flot redning.

Herfra gik det stille for sig med chancerne, men efter en lille halv time fik Marcel Rømer sendt et kvalificeret langskud afsted. Afslutningen strøg dog over sammenføjningen.

Små 10 minutter senere fik De Kongeblå dog bragt sig i front, og det var på rigtig flot vis. Kolbeinn Finnsson sendte et flad indlæg i feltet, hvorfra Sævar Magnusson kom på kuglen, vendte på en tallerken og flot satte bolden op i det højre hjørne uden chance for Vejle-målmanden.

Foran med 1-0 steg stemningen gevaldigt på Lyngby Stadion, og kort før pausen var det tæt på at blive endnu bedre. Jonathan Amon samlede en løs bold op udenfor Vejle-feltet og sendte en kvalificeret afslutning afsted langs det våde græs. Vejle-keeperen fandt dog en fin redning frem, hvorfor Lyngby Boldklub måtte nøjes med en 1-0-føring ved pausen.

Anden halvleg startede desværre bedst, hvis man så den med Vejle-øjne.

Fem minutter inde i anden halvleg bragte German Onughka nemlig balance i regnskabet, da han pandede bolden i nettet efter et indlæg fra venstresiden.

Kort tid efter var det tæt på at blive 1-2 efter et hjørnespark, men et hovedstød blev sendt snært forbi Jannich Storchs mål.

Efter en fin Vejle-periode fik Lyngby Boldklub atter bedre fat, og midt i anden halvleg var De Kongeblå tæt på at bringe sig foran af et par omgange.

Først bød Jonathan Amon sig til på et hovedstød, hvor Vejle-målmanden måtte give et hjørnespark, hvorefter Finnsson og Dani begge fik sendt kvalificerede afslutninger lige forbi mål.

Dermed lignede det gevaldigt et Lyngby-momentum, men knapt var det seneste langskud sent forbi mål, før Vejle kom frem til en stor chance. Jannich Storch hev dog endnu en flot redning ud af ærmet.

Mod kampens afslutning fik Lyngby Boldklub momentum, og det var da også tæt på en 2-1-scoring, da indskiftede Willy Kumado fandt Sævar Magnusson i Vejle-feltet. Islændingens afslutning blev dog pillet flot af en fodparade.

Lyngby Boldklub havde en række standardsituationer i de døende minutter af kampen, men det blev ikke til flere mål denne fredag aften, hvorfor det hele sluttede 1-1.

Næste opgave for Lyngby Boldklub er søndag d. 5. maj, hvorfor vi hjemme på Lyngby Stadion tager imod Randers FC.

Lyngby Boldklub – Vejle BK

26.04.24 Kl. 19:00 på Lyngby Stadion

27. Spillerunde i 3F Superligaen.

1-1 (1-0)

1-0, Sævar Magnusson (38 min)

1-1, German Onugkha (49 min)

Lyngby Boldklub: Jannich Storch, Tobias Storm (77. Willy Kumado), Pascal Gregor, Andreas Bjelland (77. Johan Meyer), Lucas Lissens, Kolbeinn Finnsson, Marcel Rømer, Casper ‘Dani’ Winther (77. Tochi Chukwuani), Sævar Magnusson (84. Gustav Fraulo), Jonathan Amon (68. Frederik Gytkjær), Frederik Gytkjær.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products