Som en del af vores samarbejde med MatchWornShirt har vi nu sat vores særlige mintgrønne tredjetrøje fra eftermiddag på auktion. Det er sidste chance for at få fat i den unikke Lyngby-trøje.
D. 27. oktober 2023 stillede Lyngby Boldklub op i en noget anderledes trøje, end de kongeblå fans ellers havde været vant til.
Da udekampen mod FC Midtjylland blev fløjtet op stod Lyngby-drengene nemlig knivskarpt i en særlig mintgrøn tredjetrøje, og de trøjer er nu sat på auktion gennem vores samarbejde med MatchWornShirt.
Du kan byde på trøjerne her, og auktionen løber indtil søndag kl. 15:00.
Trøjerne for de spillere, der var i aktion til kampen er reelt matchworn, imens de øvrige i auktionerne er såkaldte match-issued – altså trøjer, der var pakket og forberedt til kamp, men ikke kom i brug. Trøjerne fra spillere, der kom til klubben i vinterens transfervindue, er ikke matchworn, men har været klar til kamp, hvis tredjetrøjen skulle komme i brug.
Den mintgrønne tredjetrøje udgår efter denne sæson, hvorfor det er sidste chance for at få fingrene i den.
#SammenForLyngby