Tre kongeblå talenter var afsted med U16 Future-landsholdet

Lyngby Boldklub havde hele tre spillere afsted med det danske U16 Future-landshold, der i sidste uge spillede tre kampe. Der var spilletid til alle tre spillere.

Der var masser af kongeblåt islæt på det danske U16 Future-landshold, der i sidste uge var afsted til Belgien for at spille træningsturnering, hvor Sverige, Belgien og Holland var modstanderne.

Lyngby Boldklub havde hele tre spillere afsted i form af Anton Sindt, Frederik Brink og Nikolaj Hjulmand, og det blev en god tur fyldt med spilletid til alle tre talentfulde spillere.

De danske talenter tabte den første kamp med 3-0 til Holland, hvorefter man spille 0-0 og tabte via straffesparkskonkurrence til Belgien. I den sidste kamp ventede naboerne fra Sverige, og her endte det med 1-1 og endnu et nederlag i den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

U15-cheftræner Simon Sellerup glæder sig over de tre talenters tur med Future-landsholdet og roser dem deres arbejde i dagligdagen.

– Først og fremmest er det tre fantastiske og empatiske personligheder, som altid bidrager til fællesskabet – helt i trit med Lyngby-ånden. Herudover er de ærgerrige og alsidige, hvorfor de er virkelig gode venner med bolden, og kan gøre sig på de fleste positioner, siger Simon Sellerup inden, at han fortæller uddybende om de tre talenter.
– Anton gør sig primært på venstreback hos os, og han spiller en kæmpe rolle i vores opbygningsspil, hvor han er utrolig dygtig. Han ligger hele tiden på og specielt defensivt ift. at forsvare sit eget bagrum, har han lagt på, på det seneste. Frederik er virkelig en spanier født i en danskers krop. Han er kant og er evigt pågående og chancesøgende i sit spil – han er meget modig og stærk i sine 1-mod-1 situationer. Har har arbejdet rigtig godt på træningsbanen i de seneste måneder. Nikolaj er fantastisk alsidig, men gør sig primært på 8’eren. Han er altid undervejs, og han er et vigtigt omdrejningspunkt i vores kampe og deres tempo, slutter Simon Sellerup.
Kæmpe tillykke med de flotte præstationer på landsholdet til de tre kongeblå talenter.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

 

Azad Corlu stopper i Lyngby Boldklub

Bliv medlem af De Kongeblå Hjerter

Lyngby Boldklub rokerer i performanceafdelingen

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products