Ny milepæl i stadionprojektet: Lokalplansforslaget enstemmigt vedtaget

Torsdag d. 4. april var lokalplansforslaget på dagsordenen på kommunalbestyrelsesmødet, og her blev forslaget enstemmigt vedtaget.

Realiseringen af det nye Lyngby Stadion tog i slutningen af sidste uge et stort skridt.

Med på kommunalbestyrelsesmødets dagsorden var nemlig lokalplansforslaget, som Lyngby Boldklub og Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejdet har udarbejdet, og forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Birger Jørgensen udtaler:

– Det er et kæmpestort skridt mod det nye Lyngby Stadion. Gode ting tager tid, og vi er utroligt glade for, at vi nu er kommet hertil. Det er en milepæl for projektet, siger Birger Jørgensen inden, at han fortæller om forløbet herfra.

– Fredag kom lokalplansforslaget i otte ugers høring, hvorefter den endelig godkendelse forventes at lande efter sommerferien. Herefter kan det endelige stadionprojekt realiseres. Vi ser utrolig meget frem til den kommende tid, slutter Birger Jørgensen.

#SammenForLyngby

Rasmus Brostrøm er månedens akademi-spiller

Dobbelt op på Hebo i Future-storsejr

De unge rykker i Startblokken: Fællesskabet har givet succesoplevelser