Chukwuani har forlænget og sælges til Sturm Graz

Tochi Chukwuani har forlænget med De Kongeblå frem til årets udgang, men sælges nu til østrigske Sturm Graz. Skiftet sker til sommer.

I sensommeren 2022 skrev De Kongeblå en 2-årig kontrakt med den på det tidspunkt blot 19-årige og yderst talentfulde Tochi Chukwuani.

Her to år senere er Tochi Chukwuani for længst blevet en profil for Lyngby Boldklub, og han har bestemt haft aktier i de store fremskridt, som klubben rent sportsligt har taget over de sidste par sæsoner.

Nu er tiden dog kommet til, at vejene skilles for De Kongeblå og Tochi Chukwuani, da sidstnævnte fra sommer af skal udvikle sig yderligere hos østrigske Sturm Graz.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen ønsker Tochi Chukwuani alt det bedste fremover.

– Først og fremmest vil jeg sig, at vi i Lyngby Boldklub sætter stor pris på, at Tochi valgte at forlænge sin kontrakt, og at det nu ender med en transfer. Det er ingen hemmelighed, at vi har været for langt fra hinanden ift. at blive enige om en forlængelse, selvom begge parter sætter stor pris på hinanden. Det her var derfor i sidste ende den bedste løsning, og vi er glade på Tochis vegne, siger Nicas Kjeldsen inden, at han fortsætter.

– Tochis udvikling har været fantastisk over de seneste par år, og selvom vi naturligvis gerne havde set ham fortsætte den udvikling yderligere i kongeblåt, så er vi også både glade på hans vegne og stolte over, at vi har været med til at udvikle ham i vores stærke miljø. Vi ønsker Tochi alt det bedste fremover.

Vil give alt de sidste 10 kampe

Mange spillere italesætter ofte Lyngby-ånden, som man hurtigt får inden under huden som både spiller, stab og ansat.

Det er ikke anderledes for Tochi Chukwuani, som glæder sig over sidste skifte til Sturm Graz, men ikke forlader De Kongeblå uden vemod.

– Lyngby Boldklub har en helt særlig plads hos mig, og jeg sætter utrolig stor pris på, hvad klubben har gjort for mig. De tog mig ind efter en lidt hård periode, og jeg har fra dag ét følt mig velkommen. Jeg er både stolt og glad for det nye skridt, som jeg skal til at tage, men det bliver også en vemodig dag, når jeg stopper til sommer, siger Tochi Chukwuani, som også selv føler, at han sportsligt har taget store skridt på ganske kort tid.

– Træningsmiljøet i Lyngby Boldklub, mine holdkammerater og de dygtige trænere, som jeg har haft i min tid i klubben, har betydet meget for, at jeg nu kan tage det her skridt. Det er jeg meget bevidst om, og jeg vil gerne takke dem alle. Lyngby Boldklub vil altid stå som noget specielt for mig.

Tochi Chukwuani skifter først de kongeblå farver ud til sommer, og inden da venter 10 utroligt vigtige kampe for Lyngby Boldklub.

Det er 10 kampe, som Tochi Chukwuani vil give alt i, så han sammen med De Kongeblå kan slutte samarbejdet med manér.

– Jeg er glad for det her skifte, men jeg lægger det også væk i resten af sæsonen. Det er meget vigtigt for mig at slutte godt af. Det føler jeg, at jeg skylder alle omkring klubben og ikke mindst fansene. Jeg vil give alt, hvad jeg har i mig i de sidste 10 kampe, slutter han.

Tochi Chukwuani præsenteres af Magasin.

#SammenForLyngby

Jensen: Vi skal have hele Lyngby Stadion med

Rømer: Lyngby-ånden skal findes frem på søndag

Skift til eesy og spar på dit mobilabonnement

0
    0
    Din kurv