Chukwuani: Vi har stor tro på os selv

Tochi Chukwuani ser frem til søndagens hjemmekamp mod Viborg, hvor han sammen med resten af holdet sigter mod forårets første sejr.

Der er vigtige point på højkant, når Lyngby Boldklub søndag eftermiddag tager imod Viborg FF på Lyngby Stadion.

De Kongeblå har endnu forårets første sejr til gode, men spørger man Tochi Chukwuani, så er der fortsat godt humør, stor energi og ikke mindst tro på egne evner samt tre point i weekenden.

– Folk er rykket ekstra meget sammen i bussen på det seneste, og selvom vi har fået en svær start på foråret, så er optimismen i høj grad intakt. Det nytter ikke noget at se bagud. Vi kigger kun fremad og mod næste opgave, og vi glæder os helt vildt meget til kampen på søndag foran egne fans, siger Tochi inden, at han betoner vigtigheden af sammenholdet omkring Lyngby Boldklub

– I sidste sæson stod vi i en langt sværere situation, og der viste alle omkring Lyngby Boldklub, hvad der kan udrettes, når vi står sammen og virkelig sætter os noget for. Selvom vi ikke føler os lige så pressede som i sidste sæson, så er det den samme mentalitet, som vi skal finde frem hele vejen rundt nu. Hvis vi står sammen, så kommer vi også til at lykkes, og det håber jeg kommer til at kunne ses allerede på søndag, slutter Chukwuani.

Tochi Chukwuani præsenteres af Magasin.

#SammenForLyngby

20-0: Lokalplanen for nyt stadion stemt igennem

Kongeblåt talent udtaget til U17-landsholdet

Akademiet besøgte Philadelphia Union: En meget inspirerende tur