Vi sætter stor pris på jeres utrolige opbakning, og vi giver derfor alle, der var i Parken den første øl/vand i fanbaren forud for søndagens hjemmekamp mod Viborg FF.
Den kongeblå opbakning i Parken i søndags var ekstraordinær, og den er ikke gået nogens næse forbi.
Vi hørte jer klart og tydeligt gennem hele kampen, og selv efter 4-0-nederlaget stod klart, fortsatte i med at synge for både truppen og klubben.
Det værdsætter vi utrolig meget, og vi håber, at vi kan betale tilbage med tre point søndag aften, hvor vi hjemme tager imod Viborg FF.
Allerede før kampen bliver fløjtet op, vil vi dog gerne gøre lidt ekstra for de fantastiske kongeblå fans, der søndag eftermiddag sang deres lunger ud i Parken.
Lyngby Boldklub giver derfor den første øl eller vand i fanbaren før kampen. Alt man skal gøre for at indløse den er at vise sin billet fra kampen i søndags mod FC København.
Vi håber at se masser af kongeblå fans på lægterne, så vi sammen kan gøre stemningen så elektrisk som kun Lyngby Stadion kan være, når vi for alvor står sammen.
Køb din billet til kampen her.
#SammenForLyngby