Nederlag i Parken

FC København var en for stor mundfuld for De Kongeblå, der tabte med 4-0 i Parken.

Der ventede Lyngby Boldklub den måske sværeste kamp på sæsonen, da man i dag besøgte de forsvarende danske mestre fra FC København i Parken.

Truppen og de kongeblå fans boblede af optimisme forud for kampen, og der blev bragt masser af energi hele vejen rundt.

Energien alene rakte dog ikke denne søndag eftermiddag på Østerbro.

Lyngby Boldklub spillede en fin første halvleg i langt størstedelen af de første 45 minutter, men farlige var hjemmeholdet trods alt det meste af tiden.

Efter små 10 minutter kom det første varselsskud, da Kevin Diks kom højest på et godt slået hjørnespark. Afslutningen strøg dog over mål.

Hjemmeholdet kæmpede i det næste kvarters tid med at skabe chancer, men så satte ’Løverne’ trumf på med store chancer til både Achouri, Roony og Mattsson. Afslutningen strøg dog snært om David Jensens mål.

Værterne skulle vise sig at få brug for en uheldig hjælp for at bringe sig foran. Et indlæg blev slået ind omkring det lille felt, og så fik Casper ’Dani’ Winther headet bolden i eget net til 1-0.

Herfra gik det stærkt, hvorfor det både blev 2-0 ved en afrettet afslutning fra Rasmus Falk, og 3-0 ved et flot afsluttet angreb af Mohamed Elyounoussi.

Trods fornuftige Lyngby-takter i en stor del af første halvleg, gik værterne derfor til pause med en 3-0-føring.

FC København fortsatte med at jagte scoringer, men Lyngby Boldklub kom ud til anden halvleg med en god attitude og stod flot imod.

Elias Jelert var kort inde i anden halvleg dog tæt på at kunne gøre det til 4-0, men backen kunne ikke finde netmaskerne fra sin position ved bagerste stang efter et indlæg.

4-0 blev det dog, og målet blev sat ind af Diogo Goncalves, som afsluttede et godt FCK-angreb med en afslutning midt for mål.

FC København fortsatte med at mose på, men Lyngby Boldklub slog aldrig op i banen. I stedet viste man en smule tænder mod kampens afslutning, hvor både Jonathan Amon og Michael Opoku fik sendt kvalificerede afslutninger afsted.

Kongeblå mål blev det dog ikke til denne eftermiddag i Parken, hvorfor Lyngby Boldklub måtte rejse hjem til Kongens Lyngby med et 4-0-nederlag i bagagen.

Næste opgave for David Nielsens tropper er søndag kl. 17:00, hvor Viborg FF gæster Lyngby Stadion til et brag af en kamp.

FC København – Lyngby Boldklub

10.03.24 Kl. 16:00 i Parken

4-0 (3-0)

1-0, Casper ’Dani’ Winther, selvmål (39 min)

2-0, Rasmus Falk (40 min)

3-0, Mohamed Elyounoussi (45+ min)

4-0, Diogo Goncalves (65 min)

Lyngby Boldklub: David Jensen, Willy Kumado, Andreas Bjelland (68. Lucas Lissens), Pascal Gregor, Magnus Jensen, Brian Hamalainen, Marcel Rømer, Tochi Chukwuani (85. Gustav Fraulo), Casper ‘Dani’ Winther (59. Sævar Magnusson), Frederik Gytkjær (85. Michael Opoku), Andri Gudjohnsen (59. Jonathan Amon).

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products