Hoseth takker for chancen i Lyngby Boldklub

Magne Hoseth er fortid i Lyngby Boldklub, og selvom det blev et kort ophold takker han hele klubben for chancen og erkender, at han og De Kongeblå ikke var det rette match.

Norske Magne Hoseths ansættelsesforhold i Lyngby Boldklub blev et kort et af slagsen, da han i dag blev afskediget som cheftræner for De Kongeblå.

Selvom den sympatiske cheftræner blot nåede at sidde i cheftrænerstolen i 50 dage, så er der ingen sure miner fra ham – tværtimod.

– Jeg vil rigtig gerne sige tak til både truppen, stab og ledelsen i Lyngby Boldklub. Selvom det ikke blev til et langt ophold, så har jeg følt mig utrolig velkommen fra dag ét, og jeg har udelukkende oplevet gode mennesker, der har taget imod mig, mine værdier og idéer til spillet på banen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til især ledelsen for at have troet på mig og givet mig chancen, siger Magne Hoseth inden, at han fortsætter.

– Det er en chance, som jeg værdsætter rigtig meget, men det er heller ingen hemmelighed, at jeg og Lyngby Boldklub har vist sig at være et mismatch, hvorfor jeg har fuld respekt og forståelse for klubbens beslutning. Jeg ønsker klubben alt det bedste fremover, slutter Magne Hoseth.

#SammenForLyngby

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv