Bittert nederlag i Kronjylland

Det blev akkurat så tæt som forventet fredag aften i Randers, hvor hjemmeholdet desværre tog en snæver 1-0-sejr over De Kongeblå.

Fredag aften gik turen til Cepheus Park, hvor Randers FC tog imod de kongeblå fra Lyngby Boldklub.

Magne Hoseths tropper skulle have revanche fra sidste weekends smalle 3-2-nederlag i Farum, men selvom der også denne fredag lå point og ventede, måtte Lyngby Boldklub forlade banen pointløse.

Kampen startede ellers bedst for De Kongeblå, og de første små fem minutter var nærmest powerplay rundt om værternes mål. Farlige formåede Andri Gudjohnsen og resten af offensiven dog ikke at blive i denne fase af opgøret.

I stedet åd Randers FC sig langsomt mere ind i kampen, og efter små 10 minutter måtte Willy Kumado da også stoppe en giftig omstilling til Randers FC.

Første halvdel af de første 45 minutter var dog i det hele taget ganske chancefattigt, og vi skulle helt frem til det 24. minut for at få det første reelle afslutning. Hjemmeholdet afsluttede fra kanten af Lyngby-feltet, men David Jensen havde godt styr på forsøget og reddede i sikker stil.

Minuttet efter blev der dog for alvor åbnet for chancerne, og igen var det Randers FC med forsøget. Denne gang var det Mohamed Fuseini, som blev sendt alene igennem i dybden, men heldigvis overplacerede den lynhurtige angriber sin afslutning.

Randers FC sad mere og mere solidt på kampbilledet i første halvleg, men Lyngby Boldklub truede momentvist også den anden vej. Efter en halv time kom Tochi Chukwuani i en god position i venstresiden, men hans forsøg på at finde Sævar Magnusson ved bagerstes stang løb ud i sandet, da islændingen akkurat ikke kunne nå frem til afleveringen.

Det lignede derfor mere og mere en målløs første halvleg, men kort før pausen havde begge hold gode muligheder for en sen føring.

Sævar Magnusson jagtede lang aflevering og tvang Randers-defensiven til en fejl, og så var han pludselig alene igennem i en spids vinkel. Hårdt presset blev han dog tvunget til en halv tam afslutning, og selvom der var appeller for straffe, forblev dommerens fløjte tavs.

Få sekunder før pausefløjt fik også Randers FC en kæmpe chance, men både Stephen Odey og Mohamed Fuseini fik ikke afsluttet en ellers stor chance inde foran mål.

Dermed stod der 0-0 ved pausen.

Anden halvleg startede mere underholdende end første halvleg, men det var oftest værterne, der blev farlige.

Efter 50 minutter var det igen-igen Mohamed Fuseini, som var på spil, da han drev bolden retvendt mod Lyngby-feltet, men heldigvis igen overplacerede sin afslutning.

To minutter senere kom Lyngby Boldklubs foreløbigt klart største chance. Sævar Magnusson fandt plads i højresiden, hvorefter han fandt Tochi Chukwuani fri foran mål. Tochis afslutning sneg sig dog akkurat forbi den ene stolpe til stor ærgrelse for de medrejsende og højlydte Lyngby-fans bag målet.

Det varmede derfor op til mål, og efter en lille time kom det. Desværre tilfaldt det hjemmeholdet.

Randers FC slog et relativt ufarligt indlæg fra venstresiden, hvorefter Magnus Jensen fik en uheldig fod på. Bolden sejlede i en blød bue ind over David Jensen til 1-0.

Lyngby Boldklub gav dog ikke op, og jagten på en hurtig udligning blev hurtigt sat ind. Efter 69 minutter blev dog slået en god diagonal over med Willy Kumado, som tog et hurtigt træk og sendt bolden i feltet. Bolden suste tværs gennem det lille felt.

Kort efter havde De Kongeblå tog gode muligheder for en udligning. Først ved ’Dani, der flot blev sat i scene af Andri Gudjohnsen, hvorefter den talentfulde midtbanespiller tog chancen fra kanten af feltet. Målmand Patrick Carlgren reddede dog fint til hjørnespark.

På det efterfølgende hjørnespark kom Magnus Jensen frem til et godt hovedstød, der havde en rigtig god retning mod netmaskerne. En Randers-spiller kom dog i vejen.

Efter Randers’ føringsmål fik Lyngby Boldklub bedre og bedre fat, og det var Magne Hoseths tropper dog var mest på kuglen med et kvarter igen. Randers FC lurede dog konstant på omstillinger.

Efter 78 minutter samlede indskiftede Enock Otoo en bold op på kanten af hjemmeholdets felt, og han trykkede prompte af. Desværre sad forsøget dog lige på målmanden.

Lyngby Boldklub fortsatte med at presse på i slutfasen, og det blev da også til en sidste stor chance.

Et indlæg fra venstre blev slået ind på kanten af feltet, hvor indskiftede Tobias Storm forsøgte sig med en helflugter. Storm fik godt ram på kuglen, men forsøget strøg desværre over kassen.

Kort efter fløjtede dommeren kampen af, hvorfor Lyngby Boldklub igen måtte æde et snævert nederlag.

Næste opgave for De Kongeblå er om ni dage, hvor Hvidovre gæster Lyngby Stadion til årets første hjemmekamp.

Randers FC – Lyngby Boldklub

23.02.24 Kl. 19:00 på Cepheus Park

19. Spillerunde, 3F Superligaen

1-0 (0-0)

1-0, Magnus Jensen, selvmål (58 min)

Lyngby Boldklub: David Jensen, Pascal Gregor, Magnus Jensen, Brian Hamalainen (73. Tobias Storm), Willy Kumado (73. Enock Otoo), Kolbeinn Finnsson, Marcel Rømer (73. Parfait Bizoza), Casper ‘Dani’ Winther, Tochi Chukwuani, Sævar Magnusson (63. Jonathan Amon), Andri Gudjohnsen.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products