Hoseth vil sende fansene glade hjem

Søndag er der rivalopgør mod FC Nordsjælland, og den debuterende cheftræner, Magne Hoseth, håber at kunne give fansene en sejr.

I morgen debuterer Magne Hoseth officielt som Lyngby Boldklub-træner, og det er med en af de absolut største kampe for De Kongeblå, når modstanderen er FC Nordsjælland.

Den norske cheftræner har kun været i klubben i godt og vel en måned, men han er allerede fuldstændig klar over, hvor meget kampen betyder for både klubben og fansene.

– Det er en helt særlig kamp for klubben, og det er virkelig en fed kamp at starte med. Der kommer til at være stor intensitet på fra første fløjt, og jeg håber, at vi har mange fans med, så de kan være med til at give os de marginaler, der ofte bliver afgørende i de her rivalopgør, siger Magne Hoseth, som håber at kunne sende fansene glade hjem.

– Et godt resultat vil være kæmpestort for både os og fansene, og det kan jeg godt mærke på truppen. De er enormt sultne, og alle er klar til at gå ud og give alt for fansene. Der er intet vi hellere vil end at kunne sende dem glade hjem efter kampen, siger Magne Hoseth.

Grebet af Lyngby-ånden

Magne Hoseth er stadig forholdsvis ny i Lyngby-jobbet, men der gik ikke længe før, at han blev grebet af den særlige Lyngby-ånd, som så mange ofte snakker om, når de lander i klubben.

– Jeg har personligt fået en rigtig god start i klubben. Man bliver hurtigt grebet af den her særlige ånd, som man mærker fra første skridt man tager ind i klubben. Alle er tætte, og alle trækker i samme retning, og det kan jeg rigtig godt lide. Det er et kæmpe aktiv for klubben, fortæller Hoseth inden, at han fortæller om opstarten.

– Jeg synes, at vi har bygget godt på i de seneste uger. De første par uger gik med stort fokus på det fysiske, men langsomt har vi lagt på rent spillemæssigt. Som jeg tidligere har sagt, skal vi ikke ud at lave vildt meget om, men det er klart, at vi har forsøgt at skrue på nogle ting, så vi kan stå endnu skarpere i foråret. Vi glæder os utroligt meget til forårspremieren i morgen, slutter han.

Magne Hoseth præsenteres af Ensure.

#SammenForLyngby

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products