Gustav Mortensen forlænger til 2026

Lyngby Boldklub forlænger med backtalentet Gustav Mortensen, som har sat sin signatur på en kontraktforlængelse til sommeren 2026.

I Lyngby Boldklub bryster vi af vores gode Akademi, og de mange store talenter, der kommer derfra.

En af dem er Gustav Mortensen, og det er med stor glæde, at vi nu kan fortælle, at han har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2026.

19-årige Gustav Mortensen står noteret for 11 førsteholdskampe i Lyngby Boldklub og hele 33 kampe for diverse U-landshold.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen tror på, at vi inden længe kommer til at se meget mere til backen på Lyngby Stadion.

– Gustav har taget turen hele vejen op gennem vores Akademi, og han er på mange måder essensen af det, som vi gerne vil her i Lyngby Boldklub. Han er hårdtarbejdende, talentfuld og ikke mindst et rigtig godt menneske, som vi er enormt glade for at have her i klubben. Han har snuset til førsteholdsfodbolden, men der er ingen tvivl om, at vi med den store udvikling, som vi ser hver dag fra ham, inden længe står overfor mere førsteholdsfodbold. Vi tror meget på Gustav, og vi er glade for, at han har valgt at sætte et ekstra år på sin kontrakt, siger Nicas Kjeldsen.

Vil slå igennem i Lyngby Boldklub

Det store forsvarstalent er pt. med resten af førsteholdstruppen på træningslejr i Tyrkiet, hvor der bliver lagt godt på formen forud for et spændende forår.

Lagt på er der også blevet over de seneste år for Gustav Mortensen, som står lige på nippet til sit store gennembrud i kongeblåt, hvilket lige netop er forsvarsspillerens helt store motivation.

– Jeg er utroligt glad for at forlænge min aftale til 2026 i Lyngby Boldklub. Lyngby Boldklub er en klub, der betyder rigtig meget for mig, og det har den gjort lige siden, at jeg kom til som U14-spiller. Mit klare mål er at slå igennem i klubben og spille foran vores fantastiske fans, siger Gustav Mortensen inden, at han fortsætter.

– Jeg har igennem det seneste års tid lært utroligt meget af at være i seniortruppen, og jeg udvikler mig godt i miljøet som Superliga-spiller. Nu handler det om at arbejde hårdt hver eneste dag, så jeg kan gribe chancen i det utrolige spændende forår, som vi går i møde, slutter han.

Gustav Mortensen præsenteres af Dansk Miljøanalyse.

#FremtidenErKongeblå

Highlights: Randers FC – Lyngby Boldklub

De Små Vikinger PLUS inviteres til træning med førsteholdet

Magnússon: Dejligt at score