Lyngby Boldklub forlænger med Marcel Rømer

De Kongeblå og Marcel Rømer er blevet enige om en 1-årig kontraktforlængelse, hvorfor anføreren nu er at finde i Lyngby Boldklub frem til sommeren 2025.

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at anfører Marcel Rømer har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse, hvorfor han nu er kongeblå frem til sommeren 2025.

Marcel Rømer har udviklet sig til en kulturbærer og stor lederskikkelse i Lyngby Boldklub, og fodboldchef Nicas Kjeldsen er derfor selvsagt meget glad for forlængelsen.

– Marcel er en utrolig vigtig og central figur for os både på og udenfor banen i Lyngby Boldklub, og han har udviklet sig til en vaskeægte kulturbærer i de 4,5 år, som han efterhånden har været her i. Han er en type, der altid går forrest, og vi er naturligvis utroligt glade for, at han også fremadrettet er at finde i kongeblåt, siger Nicas Kjeldsen.

Lyngby Boldklub er min klub

Også Marcel Rømer er glad for, at han nu foreløbigt er kongeblå frem til sommeren 2025.

Klubben på Lundtoftevej er nemlig over den seneste lille håndfuld år kommet til at betyde noget ganske særligt for den hårdtarbejdende anfører.

– Jeg er utrolig glad for Lyngby Boldklub, så jeg er selvsagt virkelig glad for den her kontraktforlængelse. Jeg har ikke kunne se nogle grunde til, at jeg ikke skulle forlænge, siger Marcel Rømer inden, at han fortsætter.

-Lyngby Boldklub er blevet mit andet hjem, og jeg elsker at komme til træning hver eneste dag. Jeg er utrolig glad fra alle lige fra mine holdkammerater, fansene og alle dem, der får hjulene til at køre rundt i klubben, og jeg ser frem til at fortsætte på den her sindssygt spændende rejse, som jeg synes klubben er på i øjeblikket, slutter anføreren.

Marcel Rømer står foreløbigt noteret for 126 kampe i kongeblåt.

Marcel Rømer præsenteres af Rudolf Freelance & Consulting.

https://youtu.be/BmohjmVEfs8

#SammenForLyngby

Kom med bagom den store dag i Hvidovre

Rømer: Hold kæft en forløsning

Highlights: Gense sejren over Viborg FF her

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products