Hartmann: Lyngby Boldklub har en særlig plads i mit hjerte

Jonathan Hartmann stopper efter ni år i Lyngby Boldklub, og det er ikke uden vemod, at den nu tidligere assistenttræner rejser til Belgien.

En klubmand forlod i dag Lundtoftevej, da Jonathan Hartmann efter ni år takkede af i kongeblåt for at blive assistenttræner for Freyr Alexandersson i Belgien.

Jonathan Hartmann har haft et væld af roller i Lyngby Boldklub, og senest har han ageret assistenttræner for førsteholdet. Nu tager han erfaringer med til Belgien, men det er ikke uden vemod, at han for denne gang takker af i Lyngby Boldklub.

– Lyngby Boldklub betyder sindssygt meget for mig. Jeg har været i klubben i næsten hele mit voksne liv. Jeg har lavet stort set alt fra ungdomstræner, til analytiker over transitionstræner til assistenttræner på førsteholdet, og det har været ni fantastiske år. Det har ikke været en nem beslutning for mig at sige farvel til Lyngby Boldklub, men jeg ved også, at det er det rigtige for mig at komme ud og få en ny udfordring i en anden kultur og ekstrem stærk liga. Jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med det, siger Jonathan Hartmann.

Jonathan Hartmann efterlader Lyngby Boldklub på 7. pladsen i Superligaen, og det har været vigtigt for den nu tidligere assistenttræner at efterlade hjerteklubben i en god forfatning.

– Det betyder meget for mig, at jeg forlader klubben med et stærkt udgangspunkt. Vi har ikke stået stærkere som klub i al den tid, jeg har været her. Der kommer unge akademispillere op, vi lykkedes med The Great Escape, vi efterlader klubben på en 7. plads, den kommercielle afdeling har lavet en helt vanvittig turnaround ift. tilskueropbakning og vores fans er helt eminente. Derudover er er en fuldstændig fantastisk trænerstab, som har internationalt niveau, i det arbejde, de laver. At forlade ens hjerteklub, som jeg holder så meget af, på det rigtige tidspunkt, betyder meget for mig.

– Jeg glæder mig til at komme tilbage en dag og se kampe på Lyngby Stadion, mens jeg nyder Danmarks bedste stadionpølse. Lyngby har en helt særlig plads i mit hjerte. På gensyn, slutter Jonathan Hartmann.

Lyngby Boldklub takker Jonathan Hartmann for ni fantastisk flotte år, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke fremover.

Lyngby Boldklub forlænger et halvt år med Hamalainen

Gustav Mortensen udlejes til Vendsyssel FF

Sæsonkortsalget er åbent: Bliv klar til endnu en Superliga-sæson på Lyngby Stadion

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products