Lyngby Boldklub besøgte Værestedet Paradiset

Der var ægte SammenForLyngby-ånd torsdag efter, hvor De Kongeblå besøgte Værestedet Paradiset med pølser, masser af gaver fra netværket og ikke mindst højt julehumør. 

Traditionen tro var Lyngby Boldklub i dag forbi Værestedet Paradiset for at ønske god jul og give borgerne på værestedet en god juleoplevelse.

Både Andreas Byder, Freyr Alexandersson, Mikkel Beckmann, Lauge Sandgrav og Casper ‘Dani’ Winther var mødt op for at give brugerne af Værestedet Paradiset en oplevelse, som de sent vil glemme, og det skete blev andet med stab og spillere bag grillen, hvor de legendariske Lyngby-pølser blev serveret.

Morgennetværket i Lyngby Boldklub havde samlet ind til dagen, hvorfor vi med stor glæde havde medbragt over 100 kg. kaffe til Paradiset, så de har en masse lækkert at varme sig på henover vinteren. Til formålet havde Elgiganten også doneret en kaffekværn, så borgerne kunne få det bedste ud af den megen kaffe.

Udover de legendariske Lyngby-pølser havde Lyngby Boldklub også medbragt dessert, da Höjris havde doneret lækre romkugler.

Endelig bidrog også Onboarding 2 Denmark helt ekstraordinært ved at løse et pladsproblem, som Værestedet Paradiset har haft. Opbevaringspladsen af donationer har nemlig været et problem for Paradiset, men det er nu fortid, da Onboarding 2 Denmark har sørget for et kælderrum til stor glæde for Paradiset.

Har du varmt tøj, sko, soveposer eller lignende, som samler støv på dit loft eller i din kælder, så overvej at doner det til dit lokale værested. Der er virkelig brug for donationer til at komme gennem vinteren.

Tak til alle, der deltog i dagens arrangement og alle de trofaste partnere, der har sørget for, at gøre vinteren bedre for Værestedet Paradiset.

Det er ægte Lyngby-ånd, og det er på en dag, som i dag, at vi virkelig mærker, at vi er #SammenForLyngby.

Lissens: Skal finde tilbage til os selv

Eesy har ringet – bliver en del af Lyngby Boldklub

Tak for endnu en fantastisk lysfest