Silkeborg-fans inviteres til julefrokost på Lyngby Stadion

Søndag får vi besøg af vores gamle flamme fra Silkeborg IF, og de 50 første Silkeborg-fans inviteres til en lille julefrokost på udebaneafsnittet. 

Vi hverken ville eller kunne skjule vores kærlighed til Silkeborg IF i denne sæson efter, at de havde en stor finger med i spillet omkring, at vi klarede skærene i 3F Superligaen i sidste sæson.

Siden den skæbnesvangre dag i sommer har vi dog ikke haft besøg af Silkeborg i Kongens Lyngby, men søndag kan vi endelig byde vores røde venner velkommen på Lyngby Stadion.

Det fejrer vi med en invitation til de første 50 Silkeborg-fans på udebaneafsnittet, der kan se frem til en lille julefrokost med smørrebrød og snaps ved indgangen.

Hvad gør man ikke for sine bedste venner?

FLERE NYHEDER

Jakob Sigurdsson udlejes til Hillerød

Lyngby Boldklub henter ny målmandstræner

TO MÅDER AT SE ÖSTERS-KAMPEN PÅ