Dani: Stemningen kan flytte marginalerne på vores side

Casper ’Dani’ Winther glæder sig til aftenens opgør mod Brøndby IF, hvor han tror på at en elektrisk stemning på Lyngby Stadion kan gavne De Kongeblå.

Det forventes, at det er et spørgsmål om tid før de røde lamper tændes på Lyngby Stadion til dagens traditionsopgør mod Brøndby IF, hvorfor der forventes forrygende stemning.

Spørger man ’Dani’ glæder han sig til den elektriske stemning, og han tror på, at det kan blive en fordel for De Kongeblå.

– Jeg føler lidt, at rigtig mange Superliga-kampe bliver afgjort af et enkelt mål, og at kampene ofte bliver afgjort af marginalerne. Så de marginaler skal vi have over på vores side, og det kan stemningen blandt andet hjælpe os med, siger ’Dani’ inden, at han uddyber.

– Vores fans kan være med til at flytte marginalerne over på vores side, så jeg håber, at de er klar fra start, så vi sammen kan skabe en speciel aften. Brøndbys fans kommer selvfølgelig også til at bidrage til stemningen, men jeg synes, at vi før har vist, at vi trives godt hjemme på Lyngby Stadion, når der er ekstra gang i den. Vi glæder os helt vildt, siger ’Dani’.

Brøndby IF kommer til kampen som et af topholdene i 3F Superligaen, men det ændrer ikke på,  at ’Dani’ ser positivt på de kongeblå chancer.

– Så vidt jeg husker, så vandt vi sidst, vi havde besøg af Brøndby her på Lyngby Stadion, men de har udviklet sig flot siden da. Det kører godt for dem, og jeg synes, at de gør det godt i øjeblikket. Det bliver en svær kamp for os, men vi tror helt sikkert på vores egne chancer. Det er ikke nemt for noget som helst hold, der kommer til Lyngby Stadion, slutter ’Dani.

Der er kampstart kl. 18:00.

’Dani’ præsenteres af Elma Instruments A/S.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products