Status på de udlejede spillere: Kaastrup på tavlen i Holland

Lyngby Boldklub har fået spillere på udleje, og i denne artikel kan du blive klogere på, hvordan det er gået dem den seneste måneds tid. 

Uge efter uge følger vi de kongeblå drenge, der har deres daglige gang på Lundtoftevej. Vi har dog også fem kongeblå spillere, der er på udleje i denne sæson, og herunder kan du få en status på, hvordan det går henholdsvis Magnus Kaastrup, Mathias Kristensen, Mikkel Juhl, Baptiste Rolland og Adam Vendelbo.

Kaastrup på tavlen

Magnus Kaastrup er i denne sæson på udleje i VVV Venlo, og her har han efterhånden bidt sig rigtig godt fast.

Offensivspilleren er startet inde i fire af de seneste fem kampe for hollænderne, og i den periode har han både leveret en assist og ikke mindst et mål.

Målet blev scoret i VVV Venlos seneste kamp, da han scorede til 0-1 i 0-2-sejren over FC Eindhoven.

Magnus Kaastrup og VVV Venlo indtager 7. pladsen i den næstbedste hollandske række.

MK med mere spilletid

I Kolding IF render vores store angriber Mathias Kristensen rundt i denne sæson, og efter et svær og lettere skadesplaget start på sæsonen, har ‘MK’ efterhånden bidt sig mere fast i startopstillingen.

Kolding IF har spillet fire kampe siden seneste låneopdatering, men selvom Mathias Kristensen har fået mere spilletid, går det ikke specielt godt for det jyske mandskab.

De har således tabt alle fire kampe, hvoraf det seneste var et snævert 0-1-nederlag hjemme til Vendyssel FF. Her fik ‘MK’ fuld spilletid for første gang siden august.

Mikkel Juhl er en del af succesfuldt Fredericia-mandskab

FC Fredericia har ry for at være et utroligt stabilt NordicBet Liga-mandskab, der sjældent kommer i problemer ift. nedrykning, men som også sjældent for alvor gør sig i toppen af rækken.

Ikke desto mindre har FC Fredericia netop placeret sig i toppen af rækken i denne sæson, og den optur har Mikkel Juhl været en del af i denne sæson. Holdet fra Monjasa Park indtager pt. tredjepladsen i rækken.

Siden seneste opdatering er det dog ikke meget spilletid Mikkel Juhl har fået for FC Fredericia. Blto 45 minutter er det blevet til i de seneste fire kampe, hvor højrebacken desværre har måtte se til fra bænken.

Assistmageren Vendelbo

Adam Vendelbo har bidt sig fast i startopstillingen for Nykøbing FC, der frister en tilværelse i 2. division.

Det er blevet til fem kampe for NFC siden seneste opdatering, og her er Adam Vendelbo startet i samtlige kampe og blot misset ganske få minutter i processen.

Vendelbo gør sig på kanten i Nykøbing FC og herfra har han leveret to assist i de seneste to kampe.

Sammen med holdet fra Lolland-Falster spiller han i aften på udebane mod Fremad Amager.

Rolland under udvikling

Baptiste Rolland kæmper med spilletiden i Vendsyssel FF, der netop har fået ny træner i form af Bo Zinck.

Rolland spillede sin seneste kamp tilbage i slutningen af september, men er sidenhen blevet henvist til bænken i det nordjyske.

Vendsyssel indtager fjerdepladsen i NordicBet Ligaen.

Foto: Fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products