Kom til Halloween på Lyngby Stadion

Når vi søndag eftermiddag tager imod AGF på Lyngby Stadion, bliver det både uhyggeligt sjovt og spændende på og udenfor banen. Kom til Halloween på Lyngby Stadion. 

Det begynder så småt at dufte af fodbold på Lyngby Stadion igen, og vi glæder os til at tage imod masser af feststemte kongeblå fans på søndag kl. 14:00, hvor vi tager imod AGF.

Imens spændingen er sikret indenfor kridtstregerne i kraft af kampens store betydning, har vi skruet op for uhyggen på den allerbedste og hyggeligste måde i Fanzonen.

Fanzonen vil således blive pyntet flot op til Halloween, og i TV-tårnet vil der være spøgelseshus for de modige.

Sehgal Group kigger igen forbi med deres fantastiske foodtruck, og der vil også være mulighed for at prøve alle de sædvanlige sjove aktiviteter i Fanzonen. Skal du klædes på til kampen, åbner fanshoppen kl. 12:00.

Kl. 13:00 og en halv time frem vil der være autografskrivning på Ofir-scenen i Fanzonen med to spiller, der ikke indgår i kamptruppen.

I pausen af den spændende kamp mod AGF vil der være pausekonkurrence i samarbejde med A Little Something, der også er kamppartner opgøret.

Der tegner til nok engang at komme dejligt mange mennesker på Lyngby Stadion, så skynd dig at sikre din plads til opgøret og køb billet her. 

Udeholdet skal også have det godt

I Lyngby Boldklub skal alle ikke bare have det godt – de må godt få lidt ekstra.

Vi har derfor sørget for, at Pops Pizza kommer med en foodtruck på udebaneafsnittet, hvor der vil blive serveret kebab til sultne aarhusianere, så de kan blive helt klar til at heppe på ‘De Hvie’.

Vi glæder os til at byde AGF op til dans – både på tribunen og inden for kridtstregerne.

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv