Anton Sindt, Nicolai Hjulmand og Frederik Brink Laursen var i sidste uge alle i rødt og hvidt, da de repræsenterede det danske U16 Future-landshold.
Der er i disse dage masser af kongeblå spiller i forskellige aldre i kamp for diverse landshold, men allerede i sidste uge, havde vi faktisk en lille håndfuld talentfulde U15-drenge i landsholdsaktion.
Anton Sindt, Nicolai Hjulmand og Frederik Brink Laursen var alle en del af U16 Future-landsholdet, der spillede to træningskampe mod Belgien. Her blev det til 2-2 og 0-0 mod de stærke belgiere.
Futurelandshold er for spillere, der typisk ikke er kommet i vækstspurt og derfor kan være overmatchet i træning og kampe med spillere i samme årgang, men stadig har et stort talent.
Vi elsker, når vores kongeblå drenge trækker i rødt og hvidt!
#FremtidenErKongeblå