Torsdag eftermiddag havde vi flot besøg af en af vores samarbejdsklubber i form af Gladsaxe Gymnasium.
I Lyngby Boldklub elsker vi at komme tæt på vores gode samarbejdspartnere, og de mange fantastisk unge mennesker, der bor i lokalområdet.
Det var derfor med stor glæde, at vi i går kunne byde velkommen til Gladsaxe Gymnasium, der gæstede Lundtoftevej til en omgang fodboldtræning med en lille håndfuld profiler for førsteholdet.
Andreas Bjelland, Rezan Corlu og Dani stod således for en god træning sammen med koordinator for vores Blå Fodboldnetværk, Henrik ‘Mini’ Nielsen.
Gladsaxe Gymnasium er blot en af vores 10 samarbejdsskoler, som vi løbende laver arrangementer med – både for at give gode oplevelser, men også for at give skolerne muligheden for at opleve en professionel fodboldklub indefra.
Vi glæder os allerede til flere arrangementer med samarbejdsskoler i fremtiden.
#SammenForLyngby