Sigurd Chahboun er månedens Akademi-talent

Hver måned kårer vi i Lyngby Boldklub et Akademi-talent, der har gjort sig særligt bemærket, og for præstationerne i september er valget faldet på U14-målmand Sigurd Chahboun. 

På Lundtoftevej dyrker vi store talenter, og der bliver hver eneste dag gjort et enormt stort stykke arbejde for, at det næste talent kan tage hele vejen op på førsteholdet.

Spillerne selv lægger også fantastisk meget energi og passion i deres træning, og hver måned kårer vi derfor månedens Akademi-spiller i Lyngby Boldklub.

I september er valget faldet på Sigurd Chahboun, som til dagligt vogter målet for vores U14-mandskab.

Cheftræner for Sigurd, Simon Sellerup, glæder sig over kåringen af målmanden, som han synes er yderst fortjent.

– Sigurd har præsteret på et højt niveau med kampafgørende redninger, assists og gode fremspil til at løse modstandernes pres – tilmed har han også lagt på verbalt, og fremstår som en lederfigur i målet. Han er træningsparat, tager altid råd og opfordringer til sig, og så er han klar på at implementere det i sit spil. Han er en god dreng for miljøet, og han lærer gerne fra sig til de yngre målmand, siger U14-cheftræneren.

Stort tillykke til Sigurd, der tirsdag eftermiddag fik overrakt beviset for hæderen.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Pop-up shop: Få styr på julegaverne i dag!

Malthe Henriksen er månedens akademispiller

Lyngby Boldklub søger Head of Coaching til akademiet

0
    0
    Din kurv