Rezan Corlu spillede i går en stor rolle i pokalsejren over HB Køge, og han glæder sig over at se sit hårde arbejde på træningsbanen give bonus.
Lyngby Boldklub var nede med 1-0 ved pausefløjtet i gårsdagens pokalkamp mod HB Køge, men så trådte De Kongeblå og ikke mindst Rezan Corlu i karakter.
Med en fremragende assist og et flot mål bragte Rezan Corlu nemlig Lyngby Boldklub på vinderkurs, og selvom holdet fra Lundtoftevej sidenhen måtte en tur i forlænget spilletid, havde Rezan Corlu store aktier i pokalavancementet.
Den flotte præstation glæder Rezan Corlu, der ikke har spillet meget på det seneste, men har holdt snuden i sporet på træningsbanen og arbejdet for sin chance.
Hør Rezans tanker om gårsdagens sejr her.
Foto: Fodboldbilleder.dk