Kongeblå sejr i Hvidovre

Andri Gudjohnsen blev matchvinder, da Lyngby Boldklub her til aften besejrede Hvidovre IF med 0-1 og dermed sikrede den bedste Superliga-start for De Kongeblå i 20 år.

Der ventede Lyngby Boldklub en kort udebanetur til dagens kamp, da turen gik 15 minutter i bus til den københavnske vestegn og Hvidovre.

Der var dømt perfekt fodboldvejr og flot fremmøde, og det skulle da også vise sig at blive noget nær en perfekt eftermiddag for De Kongeblå.

Med et tætpakket udebaneafsnittet stod Lyngby-fansene for en fantastisk ramme til kampen, og spillerne leverede også derefter.

Der stod Lyngby Boldklub på det meste i kampens indledning, og det var ikke meget, at det rødklædte hjemmehold så til kuglen.

Efter tre minutter sendte Freyr Alexanderssons tropper det første varselsskud afsted, da Kolbeinn Finnsson slog et skarpt indlæg i Hvidovre-feltet. Tæt under mål fik hjemmeholdet dog klaret situationen.

Efter otte minutter sammensatte De Kongeblå et flot angreb, hvor Sævar Magnusson endte med lettere presset at kunne trykke af fra kanten af feltet. Magnusson fik dog ikke i dine ombæring ordentligt ram på sin afslutning, hvorfor bolden strøg forbi mål.

Blot et kvarter inde i kampen var der dømt ’Olé-fodbold’ fra Lyngby-fansene, der bemærkede det flotte flydende pasningsspil fra gæsterne fra Kongens Lyngby.

Willy Kumado var I kampens indledning meget i fokus, da han med flere gode løb i dybden var tæt på at finde Andri Gudjohnsen i feltet. Den islandske angriber manglede dog lige det sidste for at komme frem til chancerne på indlæggene i denne fase af kampen.

En chance kom han dog frem til efter 16 minutter, da Lyngby Boldklub igen satte nogle flotte pasninger sammen. Frederik Gytkjær modtog bolden med ryggen til mål, lagde bolden til rette for Sævar Magnusson, som flot sendte bolden i dybden til Andri Gudjohnsen. Desværre blev vinklen en tand for spids, hvorfor Gudjohnsens afslutning ikke endte med at true Filip Djukics mål.

Midtvejs i første halvleg fik Hvidovre langsomt knoklet sig bedre med i opgøret, men det tætteste de kom på en chance var en offsidekendelse på Simon Makienok, som fra en position omkring det lille felt sparkede forbi Mads Kikkenborgs mål.

Hvidovre kom mere og mere på bolden, men det meste af boldbesiddelsen foregik nede i egen forsvarskæde. Momentvis fik de dog nu sat Lyngby-defensiven på prøven, og efter 35 minutter kom de frem til deres foreløbigt største chance, da Lirim Qamili modtog et fladt indlæg fra mållinjen. Qamili kunne dog heldigvis ikke få afsluttet ordentligt, hvorfor Lyngby Boldklub kunne afværge tæt under mål.

Lyngby Boldklub var dog fortsat en trussel efter få minutter før pausen slog Tochi Chukwuani en uimodståelig diagonal mod Willy Kumado, som fuldstændig tørrede sin oppasser på farten. Willy Kumado strøg til mållinjen, men den flade aflevering ind til Frederik Gytkjær endte desværre kun med at kaste et hjørnespark af sig.

Bolden endte ikke i netmaskerne i de første 45 minutter, hvorfor stillingen var 0-0 ved pausefløjt.

Lyngby Boldklub kom ud til anden halvleg og var igen mest på bolden. Et par gode angreb kastede dog desværre ikke mål af sig, og så var det pludselig hjemmeholdet, der af et par omgange var tæt på at kunne bringe sig i front.

Først måtte Andreas Smed se sig afvist af indersiden af stolpen, hvorefter Christian ’Greko’ Jakobsen headede over mål på en stor mulighed ved bagerste stang.

De store chancer ville Marcel Rømer ikke finde sig i, og kort efter sendte han et missil af et frispark mod Filip Djukics mål. Bolden havde retning mod at fjerne al spindelvæv i hjørnet af rammen, men målmanden reddede flot.

Det efterfølgende hjørnespark blev sendt til bagerste stang, hvorefter bolden røg retur til feltet. Her tog Kolbeinn Finnsson chancen, men hans ellers fine afslutning sad lige på målmanden, der tog sig sikkert af forsøget.

Starten på anden halvleg var en tand mere mudret end, hvad godt var, men til gengæld endte den kongeblå skarphed med at komme frem efter en times spil.

Frederik Gytkjær modtog en aflevering i dybden af Andri Gudjohnsen, hvorefter Gytkjær havde en motorvej ned mod Hvidovres mål. Gytkjærs afslutning blev pillet af en flot fodparade, men Andri Gudjohnsen var første mand på returen, og så kunne han prikke bolden i kassen til en kongeblå 1-0-føring.

To minutter senere var det tæt på 2-0, da Frederik Gytkjær igen kom alene igennem med Filip Djukics..Denne gang i en spids vinkel. Målmanden reddede flot, men bolden røg igen ud til ’Gyt’. Angriberen firsttimede mod det lange hjørne, men bolden strøg desværre forbi kassen.

Efter 68 minutter var det Magnus Jensens tur til at have bud efter en 2-0-scoring, da han efter et langt indkast blev hængende i angrebet og kom højest på et efterfølgende indlæg fra Willy Kumado. Forsøget gik dog lige over mål.

Minuttet efter fik Hvidovre tilkendt et hjørnespark, hvor returen røg ud til Philip Rejnhold, som tog chancen fra kanten af feltet. Forsøget gik dog et godt stykke forbi Mads Kikkenborgs mål.

Med 20 minutter igen var stemningen blandt de mange medrejsende Lyngby-fans fantastisk, imens den på resten af stadion blev en anelse mere nervøs. Kampen stod da også på det her tidspunkt og tippede mellem en afsluttende pres fra hjemmeholdet og et afgørende søm i kisten fra De Kongeblå.

Med et lille kvarter tilbage forsøgte hjemmeholdet Philip Rejnhold sig med et meget optimistisk langskud, som Mads Kikkenborg dog hurtigt kunne vinke forbi mål. Kort efter havde Sævar Magnusson et godt tilbud i modsatte ende, men islændingen fik ikke ordentligt ram på den flugter, der dumpede ind til ham efter et indlæg af Kolbeinn Finnsson.

Hvidovre lagde et lille pres mod Lyngby-målet i slutfasen, men rigtig farlige formåede de ikke at blive i slutfasen. I stedet var Andri Gudjohnsen tæt på at blive dobbelt målscorer, men den islandske angriber hamrede et forsøg over mål.

Kort efter fløjtede dommeren dog kampen af, hvorfor Lyngby Boldklub kunne notere tre vigtige point og den bedste kongeblå start på en Superliga-sæson i 20 år.

Hvidovre IF – Lyngby Boldklub

17.09.23 Kl. 16:00 på Pro Ventilation Arena

3F Superliga, 8. spillerunde.

0-1 (0-0)

0-1, Andri Gudjohnsen (60 min)

Lyngby Boldklub: Mads Kikkenborg, Willy Kumado (78. Tobias Storm), Magnus Jensen, Pascal Gregor, Andreas Bjelland (55. Marc Muniesa), Kolbeinn Finnsson, Tochi Chukwuani (78. Casper ‘Dani’ Winther), Marcel Rømer, Sævar Magnusson, Frederik Gytkjær, Andri Gudjohnsen.

Foto: Fodboldbilleder.dk

Stats: danskfodbold.com

Seks point ud af ni mulige i Farum

Abdullah Aslani er udtaget til nordmakedonske U18-landshold

Dommerne er også en del af fodboldfamilien

0
    0
    Din kurv