Sådan går det vores udlejede kongeblå spillere

Fem Lyngby-drenge er pt. på udlån i andre klubber. Her i artiklen kan du få et overblik over, hvor det foreløbigt er gået dem.

Der har været gang i udlejningerne fra Lyngby Boldklub og til klubber i både ind- og udland i denne sæson.

Fem Lyngby Boldklub-spillere er således blevet udlejet til andre klubber med henblik på mere spilletid til gavn for deres udvikling.

I denne artikel kan du få det forkromede overblik over, hvordan det er gået henholdsvis Mathias Kristensen, Magnus Kaastrup, Mikkel Juhl, Adam Vendelbo og Baptiste Rolland siden, at de blev udlejet fra De Kongeblå.

Vendelbo på ungt NFC-mandskab

Tidligere på året forlængede Adam Vendelbo sin kontrakt med De Kongeblå, og denne sommer blev han så udlejet til Nykøbing FC.

Her er Adam Vendelbo kommet ind på et ungt og talentfuldt hold fra Falster, hvor Vendelbo på nær en enkelt karantænepause, har bidt sig fast i startopstillingen.

Han har været med i fem kampe, hvoraf de fire af dem var fra start. Her er det blevet til et enkelt mål og en assist i gårsdagens flotte 4-3-sejr over Esbjerg fB.

Vendelbo har bidraget til, at holdet fra Lolland-Falster har fået en fornuftig start på sæsonen med 11 point i seks kampe og foreløbigt avancement til 3. runde i pokalturneringen.

Juhl har bidt sig fast

Højreback Mikkel Juhl blev i sommer udlejet til NordicBet Liga-klubben FC Fredericia, og her er han faldet rigtig godt til.

Mikkel Juhl lagde for land med at debutere på dagen, hvor han blev udlejet, og sidenhen har han været fast mand i startopstillingen for FC Fredericia.

Det er derfor blevet til otte kampe på højreback, hvorfra han i den seneste kamp ovenikøbet stod for en assist i 0-2-sejren over Vendsyssel FF.

Mikkel Juhl spillede også i pokalturneringens første runde, hvor han noterede sig for et mål i 8-0-sejren over Bredballe IF.

FC Fredericia og Mikkel Juhl har i det hele taget fået en god start på sæsonen, og de ligger pt. nummer tre i NordicBet Ligaen.

Vigtig scoring fra MK

Mathias Kristensen blev udlejet til Kolding IF, der denne sommer rykkede i NordicBet Ligaen.

’MK’ har primært været brugt som indskifter for den formstærke angriber Thomas Mikkelsen, som står noteret for fem mål i sæsonens første otte runder.

Den store angriber har dog fået markeret sig med blandt andet et vigtigt mål mod Næstved, hvor han blev indskiftet og dybt inde i tillægstiden blev matchvinder.

Derudover har MK scoret to mål i Kolding IF’s historisk 19-1-sejr i pokalturneringen mod FC Avrasya.

Kolding IF og MK ligger pt. nummer fem i NordicBet Ligaen.

Kaastrup med flot debut

Sidst i transfervinduet blev Magnus Kaastrup udlejet til hollandske VVV-Venlo, der til daglig spiller i den næstbedste række, og her har han fået en ganske god start.

Kaastrup er således startet inde i begge kampe, der foreløbigt har været, og i debuten stod han for en assist i 2-0-sejren over De Graafschap.

I runden efter startede Kaastrup igen inde, og selvom det ikke blev til hverken mål eller assist, så var han med til at sikre en flot 2-1-sejr over Telstar, hvorfor Kaastrup endnu kun har prøvet at vinde i Holland.

VVV-Venlo indtager pt. tredjepladsen i den hollandske Eerste Division.

Rolland har gjort godt indtryk

Den sidste spiller til at blive udlejet fra Lyngby Bolden denne sommer var Baptiste Rolland, som røg en tur nordpå til Vendsyssel FF.

Rolland har været en del af Vendsyssel FF’s trup i de seneste to kampe, og i begge tilfælde er det blevet til spilletid, om end han er startet ude i begge.

I den første kamp fik han en halvleg i 5-0-sejren over B.93, imens det senest blev til et lille kvarter i 2-0-nederlaget til Mikkel Juhl og FC Fredericia.

Vendsyssel FF indtager pt. 6. pladsen i NordicBet Ligaen.

Foto: Fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products