Søndag d. 17. september gælder det Hvidovre på udebane, og her arrangerer vi i samarbejde med Lyngby Fans og Carlsberg fanbus. Samarbejdet med Carlsberg muliggør, at turene i resten af 2023 nu blot koster 200,- kr.
Lyngby Boldklub skal have maksimal opbakning i resten af 2023, hvorfor vi nu i samarbejde med Lyngby Fans og Carlsberg har sørget for, at turene med fanbussen i resten af 2023 nu blot koster 200,- kr.
Samtidig sørger Carlsberg for gratis Carlsberg-drikkevare på busturen – uanset hvor turen går til i de resterende udekampe i år.
Den næste fanbus sendes afsted søndag d. 17. september, hvor vi gæster Hvidovre IF. Prisen er som allerede beskrevet 200,- kr. og det er inklusiv kørsel t/r samt drikkevare på busturen.
Er du blandt de første 50, der køber plads i fanbussen, får du ligeledes en billet til kampen med i købet.
Praktisk info om turen til Hvidovre
Prematch-hygge i Badeparken
Der er kampstart kl 16:00 i Hvidovre, men hvis du vil mødes endnu tidligere med alle dine Lyngby-venner, så afholder Lyngby Fans prematch-hygge i Badeparken ved Lyngby Stadion.
Prematch-arrangementet løber fra 12-14, og Lyngby Fans stiller et par rammer øl/vand til rådighed.
Vi glæder os til at se jer alle i først badeparken og senere i Hvidovre, så vi sammen kan tage tre vigtige point.