Sen FCN-scoring forhindrede kongeblå sejr i rivalopgøret

En scoring syv minutter inde i tillægstiden forhindrede en kongeblå 1-0-sejr over rivalerne fra Farum.

Det var tæt på at blive en kæmpe kongeblå fest, da Lyngby Boldklub her til eftermiddag længe førte med 1-0 over FC Nordsjælland, men måtte se gæsterne udligne syv minutter inde i overtiden.

Forud for udligningen var der spillet 90+ minutters intenst rivalopgør, hvor momentum bølgede frem og tilbage.

Lyngby Boldklub startede kampen bedst mod rækkens førerhold, og efter seks minutter sled Andri Gudjohnsen sig igennem FCN-defensiven. Den islandske angriber fandt Tochi på kanten af feltet, men Chukwuanis afslutning sad desværre lige på Andreas Hansen i målet

Gæsterne bød sig dog også til, og få minutter efter Tochis chance kom gæsterne frem til en stor hovedstødschance. Hovedstød strøg dog over mål, og Mads Kikkenborg lignede en, der havde styr på afslutningen

Intensiteten fejlede absolut intet i rivalopgøret, og det virkede til at passe Lyngby Boldklub rigtig godt. Gæsterne havde i hvert fald svær ved at få sat spillet på hjemmeholdets banehalvdel.

Midt i anden halvleg kom de dog frem til et par gode tilbud ved først Diomande og sidenhen Osman, men en fin redning af Kikkenborg og dernæst en offsidekendelse kom i vejen for holdet fra Farum.

Efter 27 minutter snød Tochi Chukwuani Kian Hansen, hvorefter han sendte bolden til bagerste stang. Afleveringen så ud til at blive for lang, men Sævar Magnusson fik på ekvilibristisk vis sendt en afslutning mod det korte hjørne. Igen var Andreas Hansen dog vågen i målet.

Sævars forsøg blev dog et varselsskud, for fire minutter senere kunne Andreas Hansen intet stille op.

Willy Kumado strøg op ad højrekanten, hvorefter han lagde et flot fladt indlæg i feltet. Her kom Andri Gudjohnsen først på kuglen, som han gled op i nettaget til 1-0.

Det var Andri Gudjohnsen første mål i den kongeblå trøje.

FC Nordsjælland fik herefter bedre styr på opgøret, og de pressede på i slutfasen. Andreas Bjelland måtte da også redde en situation inde på egen streg inden, at dommeren kunne fløjtede til pause med 1-0 til hjemmeholdet på måltavlen.

Hvor de første 45 minutter havde været en lige affære, tog FC Nordsjælland mere over og både Oliver Antman samt Ibrahim Osman havde gode tilbud for en hurtig udligning i anden halvleg. Uskarpe afslutninger gjorde dog, at De Kongeblå fortsat var i førersædet.

FC Nordsjælland fortsatte med at sætte hjemmeholdet under pres, men fantastisk fight og ikke mindst forrygende stemning fra tribunerne gjorde, at Lyngby Boldklub lignede et hold, der kunne krige sejren hjem.

Efter 69 minutter lignede den en udligning, da Ibrahim Osman slap alene igennem med Mads Kikkenborg. Målmanden kom dog godt ud og fik klaret situationen med en stor redning.

Efter 78 minutter blev Mads Kikkenborg passeret, men Tobias Storm havde placeret sig klogt inde på stregen, hvorfra han kunne redde en stor chance.

Det lignede mere og mere sådan en eftermiddag, hvor det bare skulle gå den kongeblå vej, men så alligevel ikke.

Dommeren lagde otte minutter til, og syv minutter inde i tillægstiden kunne Kian Hansen udligne til 1-1 efter en større FC Nordsjælland tryk mod målet.

Få minutter senere fløjtede dommeren kampen af med 1-1 på måltavlen.

Næste opgave for Lyngby Boldklub er allerede på onsdag, når det gælder 1. runde i Oddset Pokalen mod Hillerød.

Herefter venter der en landskampspause.

Lyngby Boldklub – FC Nordsjælland.

03.09.23 Kl. 14:00 på Lyngby Stadion

3F Superligaen, 7. Spillerunde.

1-1 (1-0)

1-0, Andri Gudjohnsen (31 min)

1-1, Kian Hansen (90+7)

Lyngby Boldklub. Mads Kikkenborg, Willy Kumado (46. Tobias Storm), Andreas Bjelland, Pascal Gregor, Magnus Jensen (75. Marc Muniesa), Kolbeinn Finnsson, Tochi Chukwuani, Marcel Rømer (86. Casper ’Dani’ Winther), Sævar Magnusson, Andri Gudjohnsen (69. Rezan Corlu), Frederik Gytkjær (86. Jonathan Amon).

Tilskuertal: 7.136

Foto: Fodboldbilleder.dk

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products