Både Kolbeinn Finnsson og Sævar Magnusson er udtaget til Islands A-landshold, imens Andri Gudjohnsen har fået plads på U21-landsholdet. Thorri Stefan Thorbjörnsson, som spiller på Lyngby Boldklubs U19-mandskab er udtaget til U19-landsholdet.
Inden længe går 3F Superligaen på pause til fordel for landsholdene, men det betyder så langt fra, at der ikke kommer Lyngby-spillere i aktion i den kommende tid.
Tidligere på dagen blev tre spillere udtaget til henholdsvis de danske U21 og U20-landshold, og nu er de islandske landshold ligeledes blevet udtaget.
Her er der både blevet plads til Sævar Magnusson og Kolbeinn Finnsson på A-landsholdet, imens Andri Gudjohnsen er udtaget til U21-landsholdet. På Lyngby Boldklubs U19-hold huserer Thorri Stefan Thorbjörnsson, og han har fundet vej til Islands U19-landshold.
Islands A-landshold står overfor to vigtige EM-kvalifikationskampe imod henholdsvis Luxembourg og Bosnien, imens U21-landsholdet spiller en enkelt EM-kvalifikationskamp, når de hjemme tager imod Tjekket. Endelig spiller U19-landsholdet en venskabsturnering i Slovenien, hvor der venter kampe mod Slovenien, Portugal og Kirgistan.
Vi ønsker alle vores kongeblå drenge held og lykke på landskampsopgaverne.
#FremtidenErKongeblå