Turnering og udlandsture venter U14 og U15

Der venter spændende kampe og gode oplevelser for to af akademiets hold, når de i de næste par uger skal til turneringer i udlandet samt spille Crown Plaza Cup hjemme i Danmark.

Det er tidligt på sæsonen, og selvom der allerede har været masser aktivitet på akademiet siden opstarten i juli, så er der kun lige taget hul på begivenhederne for klubbens ungdomshold. Særligt U14 og U15 har gode ting på programmet de kommende uger, hvor der skal spilles spændende kampe mod udenlandsk modstand.

U15 skal pakke kufferterne ad to omgange, da de inden for kort tid skal på udlandsture til henholdsvis Augsburg og Liberec i Tjekkiet. Torsdag går turen til det sydlige Tyskland, hvor Lyngby skal spille international U15-turnering. I gruppen venter blandt andet kampe mod FC Augsburg, AZ Alkmaar og Galatasaray.

Kun få dage efter hjemkost skal holdet afsted igen. Denne gang til Tjekkiet, hvor Lyngby skal prøve kræfter med Bayern München og flere andre hold. Det bliver helt afgjort nogle gode dage for U15-holdet, og klubbens Akademichef Marcus Oxe ser også frem til, at holdet skal afsted.

– Vi har fået mulighed for at sende vores U15-trup afsted på to virkelig fede udlandsture her tidligt på sæsonen. Og det glæder vi os meget til. De kommer til at blive matchet mod top internationale modstandere, og vi håber på at se en gruppe spillere, der er med til at sætte tempoet i kampene og vise sig godt frem, udtaler Marcus Oxe.

U14 skal til Crown Plaza Cup

I weekenden skal klubbens U14-hold også spille turnering. Sidste år formåede det daværende U14-hold at vinde turneringen i et stærkt felt, og igen i år er der absolut kampe at se frem til. Årgang 2010 er endt i en udelukkende skandinavisk gruppe med NSA Oslo, Malmø FF og Djurgården. Lyngby spiller i alt fem kampe fordelt fra fredag til søndag. Første kamp spilles fredag klokken 18:00 mod NSA Oslo.

Kæmpe held og lykke til både U14 og U15.

#FremtidenErKongeblå

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products