Bliv medlem af De Kongeblå Hjerter og kom til Deadline Day på Lyngby Stadion

Er du medlem af De Kongeblå Hjerter kan du på Deadline Day få et unikt indblik i transferarbejdet i Lyngby Boldklub.

Tidligere på sommeren lancerede vi vores nye sæsonkort-koncept, De Kongeblå Hjerter.

De Kongeblå Hjerter er et premium-sæsonkort, hvor du som fan kan komme endnu tættere på nøgleaktiviteterne i klubben.

Som en del af konceptet er man garanteret tre årlige tema-events, hvor du kommer helt tæt på maskinrummet i Lyngby Boldklub.

Det første af disse arrangementer løber af stablen 1. september, hvor vi inviterer De Kongeblå Hjerter til Deadline Day. Her vil både fodboldchef Nicas Kjeldsen og flere førsteholdsspillere kigge forbi til en hyggelig aften, hvor der bestemt ikke vil blive sparet på informationerne og historier fra tidligere transfervinduer.

Arrangementet vil foregå i klubhusets Beierholm Lounge, og der vil blive serveret stegt flæsk med persillesovs. Der vil ligeledes være fri fadøl og sodavand.

Er du allerede medlem af De Kongeblå Hjerter har du modtaget invitationen, men den gode nyhed for dig, der endnu ikke har premium-sæsonkort er, at du stadig kan nå det. Vi har stadig pladser tilbage til arrangementet.

Sådan bliver du medlem af De Kongeblå Hjerter

Der er to møder, hvorpå du kan blive medlem af De Kongeblå Hjerter, hvis du ikke allerede er blevet til.

  1. Hvis man ikke er sæsonkortholder, så skal man ind på billet.lyngby-boldklub.dk og købe et sæsonkort – vælg abonnementet ”De Kongeblå Hjerter”
  2. Hvis man allerede har et sæsonkort, men ikke har premium-sæsonkortet, så skriv til kundeservice@lyngby-boldklub.dk for at blive opgraderet.

Vi håber at se mange med kongeblå hjerter til arrangementet d. 1. september.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products