U14 vandt Audi KB Cup 2023

I sidste uge deltog både de kongeblå U13 og U14-talenter i den traditionsrige Audi KB Cup, og her blev det til en samlet sejr for U14 og masser af gode oplevelser for holdene.

Lyngby Boldklub havde i sidste uge både U13 og U14-talentholdet med til traditionsrige Audi KB Cup på Frederiksberg.

Med til turneringen var både danske, svenske, norske og finske klubber, hvorfor der både ventede U13 og U14-drengene store oplevelser mod modstandere, som de ikke normalt støder på.

U14 gik hele vejen

Der ventede U14-drengene en spændende gruppe, hvor der ventede modstand fra Helsingborg IF, BK Olympic og RB 1906.

De Kongeblå talenter lagde ud med torsdag at spille 1-1 inden, at det fredag og lørdag blev til en 3-2-sejr over BK Olympic og en 2-0-sejr over RB 1906.

Resultaterne betød, at drengene vandt deres pulje, hvorfor F.C. København ventede i semifinalen. Her måtte kampen ud i en spændende straffesparkskonkurrence,  hvor Lyngby Boldklub dog endte med at tage en snæver sejr.

I finalen ventede HIK, der havde besejret Malmö FF i deres semifinale. Igen måtte Lyngby Boldklub ud i straffesparkskonkurrence, og igen endte det med en sejr til de kongeblå, hvorfor U14-drengene kunne løfte pokalen som vindere af Audi KB Cup 2023.

U13 tog flot 5. plads

Også U13-drengene deltog ved Audi KB Cup, men modsat U14-drengene formåede de ikke at spille sig i semifinalen. Oplevelserne og de mange gode erfaringer, kan ingen dog tage for de yngste kongeblå talenter på Akademiet.

U13-holdet var kommet i en stærk gruppe med K.B, FC Honka og Vålerenga Fotball.

De Kongeblå lagde stærkt fra land med en 3-0-sejr over finske FC Honka, inden at de dagen efter tabte med 2-0 til Vålerenga inden, at hjemmeholdet fra K.B. blev besejret med 7-1.

Kun vinderen af gruppen gik i semifinalen, hvorfor de unge Lyngby-talenter ‘måtte nøjes’ med placeringskampe, hvor det blev til en 1-0-sejr over Esbjerg fB og en 3-0-sejr over Stabæk.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Tag en med gratis til sæsonens sidste kamp!

U14 og U15 er klar til pokalfinaler på søndag

Fed oplevelse for U12 efter flot turneringssejr i Jylland

0
    0
    Din kurv