Freyr Alexandersson har udtaget den trup, der skal følge op på sidste weekends gode indsats mod F.C. København. Der er mulig debut til både Magnus Jensen og Jonathan Amon.
Det var en prisværdig indsats, som de kongeblå leverede i sidste weekend, da de danske mestre fra F.C. København blev presset hårdt til sidste fløjt.
Point blev det dog ikke til for Freyr Alexanderssons tropper, hvorfor de første af slagsen skal forsøges hentet, når holdet i morgen gæster Viborg FF.
Der er mulig debut til Magnus Jensen og Jonathan Amon, som begge for første gang er i Lyngby Boldklubs kamptrup. De to mulige debutanter glider ind i truppen i stedet for Gustav Mortensen og Lauge Sandgrav.
Kampen spilles i morgen aften kl. 19:00.
Truppen til kampen mod Viborg FF
1. Mads Kikkenborg
32. Jannich Storch
3. Brian Hamalainen
6. Andreas Bjelland
7. Willy Kumado
8. Parfait Bizoza
10. Rezan Corlu
12. Magnus Jensen
13. Casper ‘Dani’ Winther
15. Zean Dalügge
18. Alfred Finnbogason
20. Kolbeinn Finnsson
21. Sævar Magnusson
23. Pascal Gregor
24. Tobias Storm
26. Frederik Gytkjær
29. Lucas Hey
30. Marcel Rømer
33. Jonathan Amon
42. Tochi Chukwuani
Foto: Fodboldbilleder.dk