U19-holdet tog på sommerhus-teambuilding

De ældste kongeblå talenter er tilbage i træning og i sidste uge lagde de for land med test og teambuilding-tur.

Superliga-holdet er for længst tilbage i træning og kamp, men nu er også de kongeblå talenter på Akademiet tilbage på Lundtoftevej.

U19-holdet lagde i sidste uge ud med at blive kørt igennem den efterhånden så berømte IR2-test, hvor testresultaterne var gode og viste, at drengene har passet deres programmer i løbet af sommeren.

Efter IR2-test stod den på teambuilding-tur til et sommerhus, hvor den nye trup havde rig mulighed for at blive rystet sammen. Truppen sov i telt, og det var op til drengene selv at slå telte op, ligesom de også blev delt op i madhold for selv at stå for maden på turen.

U19-cheftræner Mads Kristensen er glad for den gode start, som hans nye U19-trup har fået sammen.

– Det er utrolig vigtigt for os at have en homogen trup, hvor alle forstår, hvad vi står for både på holdet og i Lyngby Boldklub. Vi tror meget på sammenholdet, og vi synes derfor, at sådan en åbning, som vi har haft på sæsonen, er fantastisk for os. Drengene tog super godt imod det, og de viste, at de allerede har det kongeblå DNA inde under huden, siger Mads Kristensen om turen inden, at han ser lidt fremad.

– Den første træningsuge lover rigtig godt for fremtiden, og jeg synes, at alt både på og udenfor banen peger mod, at vi går en god og lærerig sæson i møde.

U19-holdet har allerede spillet to træningskampe, hvor det er blevet til sejre over B.93 på 2-1 og 6-1 over Hobro IK.

Se masser af billeder fra turen herunder.

Akademiet i Lyngby Boldklub præsenteres af Sydbank.

 

Jensen: Vi skal have hele Lyngby Stadion med

Rømer: Lyngby-ånden skal findes frem på søndag

Skift til eesy og spar på dit mobilabonnement

0
    0
    Din kurv