Dalügge: Debut betyder meget for mig

Zean Dalügge fik i går debut for Lyngby Boldklubs førstehold, og det betød ifølge offensivspilleren meget for ham.

Med små 10 minutter tilbage af gårsdagens sæsonpremiere mod F.C. København blev Zean Dalügge sendt på banen i stedet for Kolbeinn Finnsson.

Dermed fik 20-årige Zean Dalügge sin kongeblå debut for førsteholdet, og det er noget, der betyder en masse for den unge offensivspiller.

– Jeg har arbejdet hårdt for at få min debut i Superligaen og for Lyngby Boldklub, så det betyder utrolig meget for mig at debutere på Lyngby Stadion. Det var en helt speciel oplevelse at komme ind i den kulisse foran vores fantastisk fans, og det giver blod på tanden, fortæller Dalügge, som fik en lille fornemmelse af Superliga-niveauet.

– Det var ikke længe, at jeg var på banen, men jeg synes da, at jeg fik en fornemmelse af, at jeg ikke bare kan være med, men også bidrage positivt til holdet. Jeg ville rigtig gerne have leveret et mål og en assist, så vi kunne have sendt fansene hjem med et point, men det må de have til gode.

Udlejninger har været gode

Zean Dalügge kom til Lyngby Boldklub i januar 2022 og sidenhen har den stået på udlejninger til både Leiknir på Island og HB Køge i NordicBet Ligaen.

Udlejningerne har ifølge den unge offensivspiller været gode for hans udvikling.

– Jeg er helt sikker på, at det har været godt for mig at have været ude og gøre mig en masse erfaringer og lægge på mit spil igennem det seneste halvandet år. Både opholdet på Island og i Køge har på hver sin måde bidraget til den spiller, som jeg er nu, siger Dalügge inden, at han ser fremad.

– Nu har jeg været i gang i Lyngby i en måneds tid, og jeg kan også mærke, at miljøet og niveauet til træning rykker mig helt vildt. Jeg er glad for den udvikling, som jeg er midt i, og jeg glæder mig til at bidrage, hvor jeg kan i Lyngby Boldklub, slutter han.

Zean Dalügge fyldte 20 år for to uger siden.

Foto: Fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products