Bliv klar til lørdagens sæsonpremiere: Program og praktisk info

Der er lagt op til et brag af en sæsonpremiere i morgen, og her kan du blive helt skarp på morgendagens program og praktiske informationer.

Lørdag eftermiddag åbner vi 3F Superligaen med et brag af en hjemmekamp mod de forsvarende danske mestre fra F.C. København.

De røde lamper forventes at blive tændt inden alt for længe, og vi vil derfor til at starte med opfordre alle til at komme i god tid til morgendagens kamp.

Fanzonen er klar 

I Lyngby Boldklub vil vi være Danmarks bedste familiestadion, og vi har derfor naturligvis også en række aktiviteter klar for både børn og voksne til sæsonens første hjemmekamp.

Fanzonen åbner vanen tro to timer før kampstart, hvorfor den i morgen åbner kl. 14:00. Fog Hoppeborgen, Sydbank Fodboldpool og pannabanen er naturligvis klar, men derudover vil morgendagens kamppartner, Carl Ras, også være klar til kobens-minigolf.

Paradis Is kommer også forbi med en bod, hvorfor man kan få lækker is i Fanzonen. Endelig er alle de sædvanlige boder ligeledes klar til at tage imod med jer et stort smil fra personalet og et bredt udvalg.

På Ofir-scenen er der livemusik med All Night Duo fra kl. 14:00, imens børn og barnlige sjæle fra 15:15 kan udfordre et par af Lyngby Boldklubs førsteholdsspillere i bordfodbold.

Endelig vil også Swapfiets være til stede med en bod i Fanzonen, hvorfor du kan høre meget mere om dem.

Der er derfor rig mulighed for at få en fantastisk hyggelig optakt til kampen, der fløjtes i gang kl. 16:00.

Bemærk desuden, at Lyngby Fans’ fanbar åbner allerede kl. 11:00.

For udebanefans

Der nærmer sig udsolgt på udebaneafsnittet, hvorfor vi også her opfordrer alle til at komme i god tid.

Portene til stadion åbner kl. 14:00, hvorfor der er god tid til at indfinde sig på tribunen før kickoff. Bemærk, at det kræver away-kort for at få adgang til udebaneafsnit. Bærer man FCK-merchandise kan man desuden ikke få adgang til Lyngby-afsnit.

Der er oprettet en ny udebaneindgang, der er placeret bag midten af endetribunen (Sydtribunen). Alle udebanefans skal ind ad denne indgang. Skal du som FCK-fan på udebane-familieafsnittet går man herefter forbi Syd og ind via SØ-indgangen til Øst-tribunen.

Alle der skal på udebane-familieafsnittet får armbånd på. Armbåndet skal bæres for at komme til madboderne og tilbage til øst-tribunen.

Vi glæder os til at tage imod alle udebanefans.

Parkering og ankomst

Parkeringsforholdene omkring Lyngby Stadion er begrænsede, hvorfor vi opfordrer alle der har mulighed for det til at lade bilen stå derhjemme og i stedet gå eller cykle til stadion.

Har du ikke mulighed for dette er der få parkeringspladser omkring Lyngby Stadion og ved DTU på Anker Engelunds Vej 1.

Tager du toget til Lyngby Station tager det ca. 20 minutter at gå til Lyngby Stadion, men bemærk, at der også går busser direkte til stadion fra stationen.

Program

 

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products