Magnus Kaastrup vender retur til Lyngby før tid

Magnus Kaastrup vender retur til Lyngby Boldklub fra IK Sirius, der har haft den 22-årige offensivspiller på leje siden 28. marts. Aftalen er kommet i stand efter De Kongeblå er blevet enige med IK Sirius om at ophæve lejeaftalen, der ellers løb til nytår.

”Magnus har haft et stort personligt ønske om, at vi satte os med Sirius og fandt ud af, at han kom retur til Lyngby. Det har vi gjort, og derfor bliver Kaas igen Lyngby-spiller fra næste uge” lyder det fra Nicas Kjeldsen.

”Planen med lejeopholdet i Sirius var at give Kaastrup mere spilletid, og både vi og Kaastrup mener stadig, at det er det vigtigste i forhold til hans udvikling. Han er stadig en ung spiller, der kan udvikle sig, så vi håber selvfølgelig, at han kommer stærkt tilbage til Lyngby og kan vinde en plads på holdet. Han indgår i hvert fald på lige fod med de andre i pre-season” udtaler Nicas Kjeldsen.

Magnus Kaastrup nåede under sit ophold i Sirius at spille 10 kampe og lave to assists – og han kan spille afskedskamp lørdag, når Sirius møder Malmö FF. Kaastrup står i alt noteret for 72 Lyngby-kampe med 12 mål og 11 assists på kontoen. Han er fra tirsdag tilbage i Lyngby Boldklub, som han har kontrakt med frem til sommeren 2024.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products