Helsingør snuppede sejren i første testkamp

Lyngbys første testkamp blev spillet fredag formiddag mod FC Helsingør, og det blev en intens affære med højt tempo og masse af offensive omstillinger. To tilfældigheder blev afgørende for kampens resultat, der blev 2-0 til gæsterne.

Kampen mod Helsingør endte i kategorien “en rigtig sommerkamp” med to hold, der gerne ville frem over stepperne. Første halvleg var i højt tempo med masser af omstillinger og masser af fejl fra begge sider. Det skabte en rodet kamp, hvor ingen af holdene for alvor fik det spillemæssige overtag. Chancemæssigt havde Lyngby nogle fine muligheder til både Zean Dalügge og Rezan Corlu, der dog aldrig rigtig fik testet Helsingør-keeperen. Lyngby havde Jonathan Amon fra start, og den amerikanske kantspiller viste flere eksempler på sit tekniske niveau og fart i løbet af de 25 minutter, han fik i sit comeback.

Derudover var det småt med store højdepunkter hos De Kongeblå, der havde en Bizoza-afslutning efter hjørne og et langskud fra Marcel Rømer som de bedste muligheder i første halvleg. Helsingør bød sig til en enkelt gang, da gæsterne byggede op i højre side og fik sendt bolden ind foran mål. Her fik gæsterne også en afslutning på, som Mads Kikkenborg reddede med en flot refleks.

Anden halvleg bød på ti udskiftninger hos begge hold, og det satte sit naturlige præg på kampen. Og der skulle da også tilfældigheder i spil, før et af holdene kom på måltavlen. Johan Meyer begik frispark ved baglinjen, og det efterfølgende frispark eksekverede Helsingør mildest talt elendigt – bolden ramte dog tilfældigt Mathias Kristensen, og snød Kikkenborg i målet. 3 minutter senere var det så igen Helsingør, der lukrerede på en lille tilfældighed. Mads Kikkenborg fik en dårlig førsteberøring på en tilbagelægning, og så kunne Callum McCowatt tackle bolden i mål til 2-0.

Efter scoringen overtog Lyngby hovedparten af spillet, og fik også et par udmærkede muligheder. Et langskud fra Mathias Kristensen lagde for, men kort efter fik Lyngby-holdet så deres største chance hidtil efter et opspil i højre side. Sanders Ngabo modtog indlægget, og lagde den til rette for Frederik Gytkjær, der dog var kommet ud i en spids vinkel og måtte nøjes med et hjørnespark. Ti minutter senere var et så igen Gytkjær og Ngabo, der fik chancen. Gytkjær løb dybt og fandt Sanders Ngabo midt i feltet, men den unge midtbanespiller fik slet ikke fart i sin afslutning, som i stedet endte sikkert i favnen hos Helsingørs målmand.

I det 80. minut var gæsterne så tæt på at lukke kampen på et langskud, som blev rettet af og tog overliggeren. Men alligevel var det Lyngby, der med de største chancer burde have scoret minimum en enkelt gang. Gytkjær lukkede anden halvleg med en stor chance efter et Helsingør-boldtab. MK, Willy og Gyt kombinerede sig igennem og fra en position centralt i feltet listede Gytkjær sin afslutning forbi målmanden – men måtte se den store mulighed ende med at tage stolpen og gå ud.

Det slutter derfor 0-2 i sommerens første træningskamp.

Træningskamp

Lyngby BK vs. FC Helsingør 0-2 (0-0)
0-1 selvmål (48), 0-2 Callum McCowatt (52)

Lyngbys hold i 1. halvleg: Mads Kikkenborg – Tobias Storm, Baptiste Rolland, Andreas Bjelland, Brian Hamalainen – Kollbein Finnsson, Parfait Bizoza, Marcel Rømer, Jonathan Amon (Gustav Mortensen (25)) – Rezan Corlu – Zean Dalügge.

Lyngbys hold i 2. halvleg: Mads Kikkenborg – Mikkel Juhl, Pascal Gregor, Johan Meyer, Gustav Mortensen – Willy Kumado, Casper ‘Dani’ Winther, Lauge Sandgrav, Sanders Ngabo – Mathias Kristensen, Frederik Gytkjær.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products